Restauration Rex

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Restauration Rex var beliggende i Nørregade 40 i perioden ca. 1925-1929 og var blevet etableret af Niels Madsen Brinch. I 1926 synes restaurationens navn at være blevet ændret til Rix, og i 1927 var der angiveligt blevet oprettet et pensionat på første sal under navnet Mønster-Spisekøkkenet Metropol, som samme år udsendte en annonce:

"Er De ugift og ikke ønsker at spise i de ordinære Pensionater eller "Haller", anbefaler vi Dem forsøgsvis at prøve et Uge- eller Maanedsabonnement hos os. Pension bestående af Morgencomplet med Æg, Frokost, Middag og Aften. Pr Uge Kr. 17, pr. - Maaned Kr. 65. - Servering kun ved Smaaborde. - Gør et Forsøg, De bliver tilfreds og bliver vor stadige Kunde, idet vi tilbereder Maden udelukkende af 1. Kls. Varer. Metropol-Køkkenet"

Metropol viste sig dog at være et svindelforetagende, hvor ejeren havde franarret en del personer for betydelige pengebeløb, og foretagendet blev hurtigt ophævet igen. Det lå som nævnt på førstesalen og havde intet med Restauration Rix at gøre, som lå i stueetagen. I 1928 annoncerede restaurationen igen under navnet Rex da gæsterne blev budt på gratis biksemad fra kl. 17 til kl. 20 d. 22. september. I vejviseren fra samme år henvises der til en Restauration Rex i Nørregade nr. 42, altså lokalerne lige ved siden af. Det er usikkert, hvorvidt det var en fejl i vejviseren eller om restaurationen var flyttet, men omkring 1929/1930 var Restauration Rex endegyldigt lukket.

Bevillingshavere og bestyrere

  • Indehaver Niels Madsen Brinch

Nørregade 40 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60891

Litteratur & kilder

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 21-22, 208
  • Preben Rasmussens Udklipssamling 1880-1990, Nørregade 40