Rangjung Yeshe Dharma Gruppe Aarhus

Rangjung Yeshe Dharma Gruppe Aarhus er en praksisgruppe med tilknytning til det tibetansk buddhistiske retrætested Rangjung Yeshe Gomde (herefter Gomde) på Helgenæs. Initiativtager og åndelig leder af Gomde er den tibetansk buddhistiske læremester Chökyi Nyima Rinpoche (”Dharmaens sol”, født 1951), og de fleste praktiserende i Aarhus-gruppen bekender sig til ham. Chökyi Nyima Rinpoche blev som barn genkendt som den syvende inkarnation af lamaen Gar Drubchen. Snart efter blev han indsat som åndelig leder af sin forgængers kloster i det centrale Tibet. Chökyi Nyima Rinpoche har modtaget belæringer fra sin far, Kyabje Tulku Urgyen Rinpoche (1920-1995). Umiddelbart inden den kinesiske invasion af Tibet i 1959 flygtede Chökyi Nyima Rinpoche med sin far til Indien. Her blev han uddannet ved Rumtek-klostret i Sikkim under vejledning af bl.a. den 16. Karmapa, på hvis opfordring han blev indsat som abbed på Ka-Nying Shedrub Ling-klostret ved Kathmandu i Nepal. I 1980 tog Chökyi Nyima Rinpoche med sin far til Vesten, hvor de arbejder på at udbrede buddhismen. Ifølge gruppens talsmand kan den rituelle del af Gomdes praksis, modsat fx meditationen, betragtes som religiøs. Han henviser til buddhismens udogmatiske tilgang, der kommer til udtryk i Buddhas budskab om at søge sine egne svar. Mange af dem, der praktiserer i gruppen, betragter af samme grund buddhismen som en udviklingsvej og livsfilosofi snarere end en religion.

Gruppens historie i lokalområdet

I 1995 blev Rangjung Yeshe Gomde indviet som Chökyi Nyima Rinpoches første praksissted i Vesten, og siden har der hvert år været afholdt store sommerkurser på stedet med forskellige indbudte lamaer. I 2000 tog tre buddhister, som var tilknyttet Rangjung Yeshe Gomde, initiativ til at starte en lokal gruppe i Aarhus. Gruppen, der mødtes privat i Brabrand, havde tidligere boet og praktiseret sammen. Mange af de daværende deltagere var interesserede i at bruge brudstykker af praksis og forstod fx ikke betydningen af de ritualer, som de erfarne buddhister satte højt. Da dette faldt sammen med, at nogle fik børn og karriere og andre flyttede udenbys, ebbede gruppens aktiviteter ud i løbet af 2005. Ingen af medlemmerne af den daværende gruppe går igen i den nuværende gruppe, der blev startet i februar 2009 af Olav S. Søvik i samarbejde med Lisbeth Lüdemann, hvis hjem i andelssamfundet i Hjorthøj i starten dannede rammen om gruppens aktiviteter. I september 2011 begyndte gruppen at leje lokaler hver anden torsdag i det buddhistiske center Øsal Ling i midtbyen. Pr. januar 2012 benytter gruppen det nyindrettede tempelrum på Øsal Lings førstesal fremfor det mindre lokale i stueetagen.

Organisation

Gomde er en forening, som i 2013 blev godkendt som trossamfund. På foreningens hjemmeside henvises til praksisgrupperne i Aarhus, København og på Fyn. Siden lokalgruppens opstart har kontaktpersonerne samarbejdet om gruppens daglige drift. Har de brug for hjælp til opgaverne, spørger de blandt gruppen af faste medlemmer. Dharma Gruppen holder ingen egentlige møder, og beslutninger træffes af kontaktpersonerne og faste medlemmer via Facebook eller i tepausen om torsdagen. Chökyi Nyima Rinpoche betragtes som gruppens åndelige leder. Da han normalt kun kommer til Gomde om sommeren, fungerer bl.a. Erik Pema Kunsang som inspirator for de danske praktiserende, i kraft af at han er ordineret nagpa (tantra-orienteret mester). I 2011 er der internt i gruppen blevet stillet forslag om, at den i fremtiden skal fungere som Dharma-House, tilknyttet Rangjung Yeshe-organisationen i Nepal. Dette kræver bl.a., at minimum otte praktiserende indvilliger i at arrangere og deltage i praksisaftener minimum to gange om måneden. Behovet for nye stabile medlemmer motiverer flere i gruppen til at arbejde for at blive et Dharma-House.

Medlemmer

Deltagerne i Aarhus betragter sig selv som en del af Gomde-sanghaen (sangha betyder buddhistisk praksisfællesskab) og betegner derfor sig selv som ”sangha-medlemmer”. De fleste er medlemmer af foreningen Gomde, som i foråret 2012 tæller 188 medlemmer i Danmark og udland. Af de 42 medlemmer, der er bosat i Aarhus, er 27 kvinder og 16 mænd. I Dharma-gruppen skelnes mellem en fast kerne på fem til syv personer og dem, der er mere løst tilknyttede. Det er muligt, at nogle af dem, der har praktiseret indenfor traditionen i mange år, ikke kommer i gruppen, fordi de er nået til nogle mere avancerede praksisser end dem, der udføres i gruppen. Geografisk set kommer de fleste deltagere fra Aarhus eller omegn. De yngste deltagere er i starten af 20’erne, mens flertallet er mellem 40 og 50 år. Kønsfordelingen er jævn med omtrent lige mange mandlige og kvindelige deltagere. De fleste medlemmer er etnisk danske. Blandt sanghamedlemmerne er der mange, som tidligere har prøvet andre retninger indenfor spiritualitet og selvudvikling, og flere arbejder indenfor dette felt. Nye medlemmer er generelt kommet i kontakt med gruppen via Facebook eller Gomdes mailingliste og kalender. Gomdes folder ligger fremme i Øsal Ling, hvor gruppen har sin egen hylde. Ved større arrangementer benyttes personlige kontakter, og enkelte gange er der blevet hængt plakater op i byen. Gruppen anbefaler, at nye medlemmer introduceres til praksis på Gomde. Der stilles ingen krav om fast deltagelse i fællesmeditationerne, og det er op til den enkelte, hvor ofte man praktiserer selv ved siden af. Det er heller ikke et krav at være buddhist, og man kan godt være medlem af andre trossamfund og samtidig praktisere i gruppen.

Den eneste forpligtelse overfor gruppen er at møde op til meditation, når man på Facebook har tilkendegivet, at man kommer.

Økonomiske forhold

Hidtil har gruppen mødtes i Øsal Lings lokale i stueetagen, som koster 150 kr. i lejeafgift pr. gang. Hver deltager har hidtil betalt 30 kr. til dækning af lokaleleje, og i de tilfælde, hvor der har været færre deltagere end fem, er det sket, at Olav eller Lisbeth har måttet lægge ud. I forbindelse med flytningen til Øsal Lings tempelrum på første sal i januar 2012, som koster 300 kr. i lejeafgift, er de fem faste deltagere blevet enige om at betale et fast beløb på 108 kr. (et helligt tal i buddhismen) om måneden til dækning af lokaleleje, kaffe og te og andre småindkøb. Studerende betaler 50 kr. om måneden, og mere løst tilknyttede praktiserende kan fortsat betale 30 kr. pr. gang. Gruppens økonomi er uafhængig af Gomdes, og gruppen har egen pengekasse og bankkonto.

Religiøs/spirituel praksis

Gruppen mødes torsdag aften i ulige uger mellem 18.30 og 20.30. Praksis følger de retningslinjer, som er udstukket af Chökyi Nyima Rinpoche, og har, ifølge gruppens repræsentant, ikke ændret sig meget i forhold til gruppens geografiske udgangspunkt, Tibet. Gruppen tilrettelægger selv torsdagssamlingerne indenfor rammerne af den lære, som knytter sig til Kagyu- og Nyingma-skolerne. I begyndelsen var der 3 x 20 minutters stillemeditation, men sangha-medlemmerne besluttede at skære antallet af siddeperioder ned til to for at gøre plads i programmet til rituelle praksisformer kaldet preliminary practices (forberedende tantriske renselsesritualer). Disse består af fire-fem forskellige dele med visualiseringer og mantraer, som udsiges i fællesskab med tilknyttede håndpositioner og tekster. Før den fælles praksis gør nogle af deltagerne prostrationer (en form for bøn). Den fælles praksis starter med, at alle deltagerne ”søger tilflugt” i lamaen samt De Tre Juveler: Buddha, Dharma (den buddhistiske lære) og Sangha. Af eksempler på gruppens rituelle praksis kan nævnes visualiseringen af forskellige buddhaer, fx en hvid buddha kaldet Vajrasattva samt Tara, den kvindelige buddha. Et andet eksempel er Mandala-ofringer, hvor man forestiller sig at give alt godt i universet fra sig igen og igen. Et tredje eksempel er Guru-yoga, hvor man visualiserer Guru Rinpoché (en indisk mester, som etablerede tantrisk buddhisme i Tibet i det 8. og 9. århundrede). I løbet af torsdagssamlingerne er der en vekselvirkning mellem de rituelle praksisformer og stillemeditation. Deltagerne sidder på hynder og meditationspuder eller en stol. De benytter små taburetter til at anbringe dagens tekster på. I Nyingma-traditionen spiller de såkaldte Terma-tekster (som på tibetansk betyder ”gemte skatte”) en central rolle. Terma-tekster er esoteriske belæringer, der anses for at være gemt af fortidige tantriske mestre for at fremkomme i bevidstheden hos senere mestre eller som fysiske tekster gemt i naturen. De anvendte tekster og bønner er enten på engelsk eller tibetansk, enkelte med dansk oversættelse. Foruden den fælles praksis hver anden uge har hver enkelt sin individuelle praksis. Chökyi Nyima Rinpoche giver desuden individuel praksis til sine elever.

Eksterne relationer

Gruppen knytter sig primært til Gomde, men har også jævnligt kontakt med den anden tibetanske gruppe, der hører til i Øsal Ling. Medlemmerne i de to tibetanske grupper går til hinandens arrangementer, og nogle fra den anden gruppe kommer på Gomde. Selv om gruppen til en vis grad føler sig beslægtet med alle buddhister, har den ikke ret meget at gøre med Aarhus Zendo, der også holder til i centret. Det skyldes, at tibetansk buddhisme (også kaldet ”den nordlige buddhisme” eller vajrayana) adskiller sig markant fra zenbuddhisme (en japansk form for mahayana). Gruppen orienterer sig primært indenfor et tibetansk buddhistisk univers, som foruden Gomde omfatter klostret i Nepal med det dertilhørende Rangjung Yeshe Institute, der er etableret af Chökyi Nyima Rinpoche, og som tilbyder kortere og længerevarende buddhistiske studier for vesterlændinge.

Forandringer

Den Rangjung Yeshe-praksisgruppe, der eksisterede i byen for 10 år siden, gik i opløsning i 2005. Den nuværende gruppe blev startet i 2011, og der er intet personsammenfald imellem de to grupper. Siden sin opstart har den nuværende gruppe flyttet sine aktiviteter fra Andelssamfundet i Hjortshøj til det tibetansk buddhistiske center Øsal Ling. I forbindelse med centrets udvidelse begyndte gruppen at benytte førstesalen i stedet for stueetagen, hvilket har forøget gruppens udgifter. Hvor der før var tre perioder med stillemeditation til torsdagssamlingerne, er den ene nu erstattet af rituelle praksisformer.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.