Niels Arne Guldager

Fra AarhusWiki

Niels Arne Guldager (født i 1908, død i 1990) var symaskineforhandler.

I 1938 blev Guldager ansat hos PFAFF i Randers. Her arbejdede han først som agent og siden som inspektør. Under krigen mistede Guldager sit job i det tyske firma PFAFF, da folk ikke ville købe tyske varer. Han begyndte derefter at opkøbe gamle symaskiner, som han gjorde i stand og solgte videre. Efter krigen blev han ansat hos PFAFF i Aarhus, hvor han opkøbte symaskiner i København og solgte dem i Aarhus.

Efter at have arbejdet hos PFAFF i Aarhus i nogle år, besluttede Niels Guldager at starte sin egen forretning. Dette gjorde han i 1954. Han fik lokaler i Nørregade 33, hvor han fik en arkitekt til at indrette sin symaskineforretning. Niels Guldagers søn, Knud Erik Guldager, kom ind i familiefirmaet i 1957 efter at være blevet udlært i handel og kontorarbejde. Få år efter i 1959 kom en anden søn, Bent Guldager, også ind i firmaet.

I 1971 købte firmaet en forretning i Ryesgade 35. Brødrene fik en forretning hver, og Niels Guldager skiftede mellem dem. Finn Guldager, som var barnebarn af Niels Guldager, blev i 1975 ansat i butikken som bydreng. Knud Erik Guldager førte forretningen videre.

Guldager gik på pension i 1977, efter at sønnen Bent Guldager var død.

Niels Arne Guldager døde i 1990.

Privat liv

Guldager blev gift med Helga Marie Guldager, født Hede, i 1935.

Henvisninger

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.151323 longitude=10.205037> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205037, 56.151323] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>