Johannes Ewalds Vej
Fra AarhusWiki
Johannes Ewalds Vej er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger som sidevej til Silkeborgvej og nord for denne i Åbyhøj.
Navnegruppe af danske forfattere nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navngivet i 1923 efter den danske forfatter Johannes Ewald (1743-1781). Han var født i en præstefamilie i København. Student i 1758 og cand.theol. i 1762. Debuterede som novelleskribent, men kom til at udfolde sig inden for flere genrer. Han blev kendt for sine lejlighedsdigte og oder, bl.a. Rungsteds Lyksaligheder. I 1775 skrev han den selvbiografiske erindringsbog Levnet og Meeninger. Meget kendt er syngespillet Fiskerne (1779), hvori kongesangen Kong Christian stod ved højen Mast findes. Ewald er en af dansk litteraturs største lyrikere.
Johannes Ewalds Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018