Johan Michael Meldahl Bull (1803-1874)
Fra AarhusWiki
Johan Michael Meldal Bull (født den 19. august 1803, død den 7. december 1874) var overtold- og konsumptionsbetjent i Aarhus i perioden 1825-1842 med stilling som adjungeret told- og konsumptionsinspektør fra 1831.
Han var oprindeligt uddannet cand.pharm., men arbejdede hovedsageligt inden for toldembedet. Efter sin tid i Aarhus blev han toldinspektør i Kalundborg fra 1842, i Holbæk fra 1851 og toldkasserer sammesteds i 1865.
Han fik titel af kammerråd i 1852 og af justisråd i 1867.
Privatliv
Johan Michael Meldahl Bull var gift med Amalie Louise Reddelin (født i ca. 1803 i Aarhus, død den 10. november 1859 i Holbæk, 56 år gammel), datter af apoteker Chr. Heinrich Nicolaus Reddelin og Maren Holbech.
Kilder og litteratur
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- N.R.Bull: "Den Trønderske Slægt Bull" Side 12
- Kalender over Toldetaten 1871 - Richter: "100 Aars Dødsfald"