Jesper Loeser Severinsen Nordin
Jesper Loeser Severinsen Nordin (Jesper Nordin), f. 1975, er uddannet orkestermusiker (valdhorn) og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, fra 1.1. 2020 musikchef for Aarhus Symfoniorkester. Han har i særlig grad beskæftiget sig med opera og moderne kompositionsmusik og har dirigeret utallige uropførelser.
Udannelser og ansættelser
Efter uddannelsen som orkestermusiker i 1999, blev Jesper Nordin ansat som hornist ved Odense Symfoniorkester, men tog orlov i årene 2002-2006 for at uddanne sig som dirigent. På den baggrund har han dirigeret alle Danmarks professionelle orkestre og orkestre fra Sverige, Ungarn, Ukraine, Finland og England, og har fra 2004 været ansat som dirigerende assistent ved Det Kongelige Teater. Samme sted var han i perioden 2008-2010 ansat som Studienleiter (Indstuderingsleder). I 2019 blev han ansat som dirigent for Prinsens Musikkorps og har arbejdet som selvstændig dirigent med orkestre inden- og udenlands, frem til ansættelsen som musikchef i Aarhus.
Som musikchef har han visioner om, at publikum skal tættere på Aarhus Symfoniorkester, blandt andet eksperimenteres med Vellydskoncerter, som foregår andre steder end i Symfonisk Sal i Musikhuset, for eksempel i Aarhus Domkirke, og der er ønske om, at give børn mulighed for at opleve symfoniorkestret spille ved familiekoncerter.
Udmærkelser og priser
I 2002 modtog Jesper Nordin Sonning Stipendiat på 50.000 kr, som uddeles til særligt talentfulde unge inden for klassisk musik, i 2004 blev han vinder af "1st international Janos Conductor's Compotition and Masterclass" (I Ungarn) og i 2012 vandt han Dansk Kapelmesterforenings konkurrence for dirigenter.