J. Skjoldborgs Vej
J. Skjoldborgs Vej er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger som sidevej til Silkeborgvej og nord for denne i Åbyhøj.
Navnegruppe af danske forfattere nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navngivet i 1923 efter den danske forfatter Johan Martinus Nielsen Skjoldborg (1861-1936). Han var født i Øsløs vest for Fjerritslev. Læreruddannet i 1881 fra Ranum Seminarium. Skrev romaner og fortællinger om jyske bondeog husmandsmiljøer. Gennembruddet skete med romanen En Stridsmand fra 1896 og blev efterfulgt af Gyldenholm fra 1902. I 1915 kom Dynæsdigte, der indeholdt sangen Når vinteren rinder i grøft og i grav. Fra 1907 til 1914 boede han som husmand på Dynæs ved Laven, hvor han arrangerede sommerstævner. Hans sidste år tilbragte han i Løgstør. I Mølleparken blev der i 1934 opstillet en buste af Skjoldborg udført af billedhugger Carla Christensen i 1924.
J. Skjoldborgs Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018