Islamisk Menighed i Århus/Sultan Ayyub Moskéen

Den centralt beliggende Sultan Ayyub Moské er placeret på adressen Nørre Allé 34 i en ældre villa på 1. sal. Villaen omfatter yderligere en kælder, som huser en muslimsk kvindeforening, og en stueetage, hvor Århus Ungdoms- og Kulturforening holder til.

Moskéen har fået tildelt to navne, henholdsvis Sultan Ayyub Moskéen og Islamisk Menighed i Århus. Sultan Ayyub refererer til en berømt etnisk kurder, der stammer fra et område i det, der i dag er Tyrkiet. Ayyub var far til den mere kendte Salah al-Din al Ayyubi – herhjemme bedre kendt under navnet Saladin. Salah al-Din var grundlægger af det såkaldte ayyubidiske dynasti, der strakte sig over Egypten og Syrien i årene 1171 til ca. 1250. Han er mest kendt for sin tilbageerobring af Jerusalem fra korsfarerne i 1187 i forbindelse med Richard Løvehjertes korstog. Moskéen har taget navn efter Ayyub for at vise menighedens tilknytning til Tyrkiet. At Ayyub var etnisk kurder, synes uden betydning for medlemmerne. Islamisk Menighed i Århus bliver brugt som deres officielle navn og illustrerer deres tilhørsforhold til islam samt til den internationale organisation Islamisk Menighed. Denne blev oprindeligt oprettet på internationalt plan af en tidligere statsminister fra Tyrkiet. I Danmark ligger organisationens hovedkontor i København og har tilknyttede moskéer rundt om i landet, bl.a. i Vejle og Aarhus.

Menigheden er primært for sunnimuslimer. Deres tro er baseret på Koranen, som er Guds ord og sunnaen, der beskriver profeten Muhammeds skik og praksis. Det skal dog tilføjes, at alle, uanset baggrund, er velkomne i Islamisk Menighed i Århus.

Islamisk Menighed i Århus er et godkendt trossamfund.

Gruppens historie i lokalområdet

Islamisk Menighed i Århus blev stiftet i 1989 på Nørre Allé, hvor Århus Ungdoms- og Kulturforening allerede var etableret. Menighedens og ungdomsforeningens historier er knyttet til hinanden.

Århus Ungdoms- og Kulturforening blev stiftet i 1985 og var dermed den første forening i villaen. Foreningen blev dannet med henblik på socialt samvær for unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Det giver en mulighed for, at de unge kan deltage i forskellige arrangementer såsom fodbold og lektiehjælp. Disse aktiviteter opretholdes igennem frivilligt arbejde. Deres opholdsrum i stueetagen benyttes dog også af resten af husets brugere, ikke mindst i religiøse sammenhænge såsom ved højtider. I årene efter oprettelsen af Århus Ungdoms- og Kulturforening blev moskéen stiftet, da nogle af de ældre medlemmer fra ungdomsforeningen ønskede sig et fællesskab med et religiøst fokus. Lokalerne på 1. sal blev taget i brug, og i dag er rummet indrettet som moské med tyrkiske kakler, bedeniche (mihrab), talerstol (minbar) og kalligrafisk udsmykning. Kvinderne må ikke komme i lokalet, og de har derfor stiftet en kvindeforening i kælderen for deres separate aktiviteter og arrangementer. Her er der primært fokus på det sociale.

Et tilstødende lokale i stueetagen tages i brug i weekenderne, hvor koranskole for børn afholdes af moskéens imam.

Organisation

Trods det tætte samarbejde mellem Islamisk Menighed i Århus og Århus Ungdoms- og Kulturforening eksisterer deres økonomi og bestyrelse uafhængigt af hinanden. På den måde varetages deres interesser hver for sig og uden sammenfald.

Islamisk Menighed i Århus er organiseret som en forening, hvilket betyder, at der årligt afholdes en generalforsamling, hvor en bestyrelsesformand for foreningen vælges. Det afgøres ud fra et demokratisk valg blandt menighedens medlemmer. Foruden formanden sidder der underformænd i bestyrelsen, som hver især varetager deres ansvarsområde. Herunder eksempelvis kassereren, der varetager moskéens økonomi. Underformændene vælges af formanden selv. Der sidder i alt otte personer i bestyrelsen. Bestyrelsen tager sig af den daglige ledelse af moskéen, men medlemmerne kan ved de månedlige medlemsmøder tages med på råd. Formanden fungerer i menigheden som den organisatoriske leder, og imamen udelukkende som den religiøse leder.

Imamen hentes til Danmark fra Tyrkiet, da Danmark ikke tilbyder en teologisk universitetsuddannelse for imamer. Imamuddannelsen er et krav og er med til at konstituere hans autoritet. I Islamisk Menighed i Århus er imamen, ligesom størstedelen af medlemmerne, sunnimuslim. Imamen er den eneste person i foreningen, som modtager løn for sit arbejde, der som oftest kun strækker sig over tre måneder ad gangen.

Beslutninger vedrørende vedligeholdelse af huset og haven samt lån af Århus Ungdoms- og Kulturforenings opholdsrum ved religiøse lejligheder vedtager de to bestyrelser i fællesskab. I tilfælde af større beslutninger kontaktes Islamisk Menigheds hovedkontor i København, og en beslutning tages i fællesskab med dem.

Medlemmer

Islamisk Menighed i Århus har ikke en bestemt betegnelse for dem, som kommer i moskéen. Der skelnes dog i praksis mellem medlemmer og ikke-medlemmer, afhængigt af kontingentbetaling. Menigheden har på nuværende tidspunkt omkring 120 aktive, kontingentbetalende medlemmer. Derudover benyttes moskéen af et ukendt antal ikke-medlemmer. Moskéen er altid åben for alle. De kontingentbetalende medlemmer betaler 100 kr. om måneden, og med dette beløb kan de, i modsætning til de ikke-betalende, deltage i de fleste arrangementer og aktiviteter gratis. Som betalende medlem er man også medlem af en begravelsesfond, som ved begravelse betaler hjemsendelsen af den afdøde til Tyrkiet – en fond, den tyrkiske stat er med til at finansiere. Udover de aktive medlemmer har menigheden en gruppe af passive medlemmer, der udgøres af børn og unge.

Islamisk Menighed i Århus har kun mandlige medlemmer, og det oplyses, at de fleste er i alderen 35-50 år, har tyrkisk baggrund og er bosat i Aarhus. Mændene må som de eneste bruge selve moskéen, dog kan alle, dvs. både kvinder, børn og mænd, deltage på lige fod i de andre religiøse/sociale arrangementer.

Der er ingen krav om medlemskab for at kunne benytte sig af moskéens og menighedens faciliteter. Det forventes blot, at man kan tilbyde sin frivillige arbejdskraft, når der er brug for det, bl.a. ved havearbejde eller vedligeholdelse af huset. Denne form for arbejde er Islamisk Menighed i Århus og Århus Ungdoms- og Kulturforening fælles om.

Det er primært tyrkere, som gør brug af moskéen og menighedens arrangementer, men der kommer indimellem også besøgende med anden etnicitet.

Menigheden har i løbet af de seneste ti år fået flere medlemmer. De nye medlemmer er kommet til gennem menighedens arrangementer og personlige kontakter. Menigheden gør ikke tiltag for at få nye medlemmer, da mission i henhold til Koranen er forbudt (haram). Arrangementer er for de allerede eksisterende medlemmer, men nye ansigter er altid velkomne.

Økonomiske forhold

Menighedens økonomiske grundlag udgøres primært af medlemskontingentet. Pengene finansierer aktiviteter, arrangementer, løn til imamen og moskéens drift. Ydermere modtager de donationer fra medlemmer og ikke-medlemmer. Resten udføres med frivillig arbejdskraft af menighedens medlemmer og ikkemedlemmer.

I tilfælde af større arrangementer, hvor menigheden ikke selv kan betale afviklingen, betaler deltagerne for mad, drikkevarer og et entrébeløb. I andre tilfælde får menigheden sponsorater af medlemmernes egne virksomheder.

Der er i de seneste ti år ikke sket nogen særlige økonomiske ændringer i Islamisk Menighed i Århus. De frivillige bidrag, i form af arbejdskraft og donationer fra de enkelte medlemmer og ikke-medlemmer, spiller fortsat en særlig rolle for menigheden.

Religiøs/spirituel praksis

Indenfor menigheden har den religiøse praksis mange aspekter. Meget centralt er dog fredagsbønnen, som foregår i moskéen. Her afholder imamen fællesbøn og taler over aktuelle emner, oftest udsprunget af Koranen. Bøn og tale udsiges fra talerstolen (minbar), som er placeret i et af moskéens hjørner. Ved fredagsbønnen fyldes moskéen.

Udover fredagsbønnen er de daglige tidebønner, der i henhold til Koranen skal udøves fem gange dagligt, meget vigtige. Bønnerne kan foretages i fællesskab i moskéen eller i hjemmet hos den enkelte.

I moskéen afholdes der to former for koranskole. En for de voksne og en for børnene, der omfatter både drenge og piger. Koranskolen for børnene afvikles i weekenderne, og den for de voksne i hverdagene. Her er der mulighed for imamen for at forklare om koranteksterne og debattere religiøse emner.

Udover de to bønneformer er der også andre væsentlige muslimske sammenkomster. Her kan nævnes profeten Muhammeds fødselsdag og ramadanen, som er arrangementer med et religiøst udgangspunkt, men også præget af social karakter med fx fællesspisning. Ramadanen er for muslimer en vigtig begivenhed og har derfor en særlig plads i deres religiøse praksis. Ramadanen strækker sig over en måned, og i denne periode er Ungdoms- og Kulturforeningens opholdsrum fyldt med familier hver aften til fællesspisning.

Ved giftermål har medlemmerne af Islamisk Menighed i Århus mulighed for at blive viet af moskéens imam.

I forbindelse med begravelser har menigheden tradition for at sende de afdøde til Tyrkiet.

Eksterne relationer

Menigheden har som nævnt tilknytning til Islamisk Menigheds hovedkontor i København. Her diskuteres større problemstillinger og beslutninger, der vedrører alle afdelinger. Herudover har de relationer til de andre moskéer, som hører under samme netværk, via fællesmøder og telefonkontakt. Der forekommer her videns- og erfaringsudveksling samt fællesinitiativer menighederne imellem, som er med til at styrke deres interne forhold og den enkelte moské. En gang imellem indgår menighedens bestyrelse og imamen i dialogmøder med kristne grupper.

Moskéen får ofte besøg udefra af bl.a. skoler, universiteter og familier, der gerne vil se moskéen og informeres om islam. De modtager gerne besøgende og er glade for nysgerrigheden. I forbindelse med ydre samfundsændringer og problemstillinger er det formanden og imamen, som forholder sig til disse. Menigheden har oplevet at få ros af de offentlige myndigheder for deres tilgang til situationen med Muhammed-tegningerne.

Andre eksterne aktiviteter forekommer i Århus Ungdoms- og Kulturforening, men kun med henblik på det kulturelle, ikke det religiøse.

Forandringer

Antallet af betalende medlemmer i menigheden er steget fra ca. 80 i 2002 til 120 mennesker i 2012. Villaen er blevet udvidet med en nybygget parkeringsplads.

Facebook og andre internetmedier er blevet et langt mere anvendt kommunikationsmiddel blandt medlemmerne og i bestyrelsen, hvilket betyder bedre reklame for arrangementer.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.