Herbert Ring
Fra AarhusWiki
Papirhandler, født i 1894 i Vejle og uddannet i Berlin og Aarhus. Herbert Ring etablerede sig i Aarhus i 1919 og overtog faderens virksomhed, C. V. Rings Forretning, som denne havde grundlagt i 1899 i ejendommen på hjørnet af Klostergade og Guldsmedgade.
Rings forretning omfattede foruden (salg af) papir "Protokolfabrik og Linieringsanstalt" og beskæftigede cirka 12 mennesker.
Herbert Ring var bror til Frøken Christine Ring, der ejede ejendommen Nørre Allé Nr. 20, der husede forretningen Papirhuset.
Kilder
- Holstein Rathlou, Viggo J, Aarhus Bind 3 2. halvbind 1925