Gefionsvej
Gefionsvej er en vej, som ligger Åbyhøj. Vejen ligger mellem Haslevej og den østlige ende af Bragesvej.
Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navngivet i 1936 efter gudinden Gefion i den nordiske mytologi. Hun var af asernes slægt. Odin havde sendt Gefion ud for at lede efter land. Af den svenske konge Gylfe fik hun lov at få den jord, hun kunne pløje ud af hans land på et døgn. Til at hjælpe sig ‘avlede’ hun med en jætte fire sønner, som hun forvandlede til okser, og med dem som forspand lykkedes det hende at pløje Sjælland ud af Sverige og placere landstykket i havet mellem Fyn og Skåne. Det efterlod et vandfyldt hul i Sverige som søen Mälaren. Gefion blev gift med Odins søn Skjold – den første konge i Lejre ved Roskilde.
Gefionsvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018