Den Katolske Kirke

Ordet katolsk er græsk og betyder ”almen”. Almen betyder i denne sammenhæng, at den romersk-katolske kirke (også kaldet den katolske kirke) ser sig selv som en global kirke, en verdensomspændende kirke. Den romersk-katolske kirke er et af de ældste kristne kirkesamfund og anser sig selv som efterfølger af ur-kirken og apostlene. Den etableres særligt ud fra udviklingen af paveinstitutionen i Rom, efter kristendommen – oven på 300 år, hvor de kristne i perioder har været forfulgt – bliver den dominerende religion i Romerriget efter år 313 under kejser Konstantin.

Den bygger sin troslære på Bibelen og traditionen. Traditionen er de læresætninger og dogmer, som kirken har udviklet gennem historien.

Kristendommen har historisk været gennem to store kirkesplittelser, udover de mindre kirker, der meget tidligt fik særskilte forløb (fx den koptiske kirke). Den første store kirkesplittelse var i år 1054, hvor kirken blev delt i øst og vest på baggrund af splittelsen mellem paven i Rom i vest og patriarken i Konstantinopel i øst. Denne uenighed endte med, at paven og patriarken bandlyste hinanden. Denne bandlysning blev først ophævet i 1965. I 1500-tallet blev den vestlige kirke splittet med baggrund i Martin Luthers kritik af den vestlige kirke og her særligt afladspraksis. Striden mundede ud i en ny kirkeopdeling: den romersk-katolske kirke og en række protestantiske og reformerte kirker.

Den romersk-katolske kirke er karakteristisk ved at have paven som overhoved. Det er en tradition, som i katolsk forståelse går tilbage til de første apostle og specielt Peter, som fik overdraget ansvaret for kirken af Jesus. Af samme grund kaldes pavens embede også for Petersembedet (jf. Matt. 16, 18-19). Det betyder, at han har ansvaret for, at kirken forbliver en enhed.

Gruppens historie i lokalområdet

Den Katolske Kirke i Aarhus, også kaldet Katolsk Vor Frue Kirke, er den største katolske menighed i Danmark, og kirken er bygget i år 1879-1880. Kirkeretningen er etableret i middelalderen i Danmark, men efter reformationen var der forbud mod andre trosretninger i Danmark end den lutherske. Kirkebygningerne overgik under reformationen til kongen, og kirken gik fra katolsk kirke til luthersk kongekirke. Først i 1849, da grundloven blev indført, blev det igen muligt for den romersk-katolske kirke at være til stede i landet. Alle katolske bygninger er derfor først etableret efter 1849, og katolikkerne kom først til Aarhus i 1873. Kirkebygningen i Aarhus blev i sin tid bygget udenfor byen, tæt på den nuværende hovedbanegård, men med tiden voksede byen sig større, og i dag er kirkens beliggenhed centrum af byen. Kirken i Aarhus har en tilhørende skole, Skt. Knuds Skole, der blev oprettet i 1875. Derudover har de også en katolsk infobutik ved siden af kirken, hvor det er muligt at købe bøger og ikoner, men det primære formål med butikken er, at alle, der måtte have spørgsmål angående katolicismen og tro, kan komme ind fra gaden og få vejledning.

Organisation

Kirken i Ryesgade er menighedens eneste kirke i Aarhus, da menigheden ikke er stor nok til at have flere kirker. Aarhus-området dækker fra Hadsten til Skanderborg og fra Galten og udover det meste af Djursland.

Kirken har et (valgt) menighedsråd, der står for det organisatoriske i kirken, hvorimod deres præst står for det religiøse, såsom ritualer og gudstjenester.

Den katolske kirke er på landsplan organiseret under en biskop, som står under paven og har ansvaret i Danmark. Under bisperne er sognepræsterne, der sørger for forkyndelsen i sognekirkerne. Derudover er der en række selvstændige organisationer, som sideløbende spiller en væsentlig rolle i den katolske kirke.

Medlemmer

Medlemstallet i 2011 var officielt 3.272 i Den Katolske Kirke i Aarhus, hvilket er en lille stigning siden 2001, hvor der var 3.020 medlemmer. Medlemstallet tælles ud fra antal af firmelser og børnenes første nadver, der fortages i kirken hvert år.

Menigheden repræsenterer flere forskellige etniciteter, som er indvandret til Danmark, enten som flygtninge fra lande med en gammel eller aktuel borgerkrig eller lande, hvor kristne bliver forfulgt, eller på grund af arbejde eller giftermål. Den største gruppe i Den Katolske Kirke i Aarhus i dag er vietnameserne, der udgør omkring 800 af medlemmerne i menigheden. Vietnameserne kom til Danmark i forbindelse med Vietnamkrigen, da de kunne få asyl i Danmark.

Den næststørste gruppe er polakker. I forbindelse med 1. verdenskrig kom mange polakker til Danmark og deltog i kirkens liv, men mange af deres efterkommere kommer ikke længere i kirken. I 1970’erne var der igen en tilstrømning af polakker til Danmark, hvoraf mange var af jødisk afstamning eller katolikker, der var gift med jøder. Fælles for dem alle var, at de på grund af det kommunistiske styre var nødt til at forlade deres hjemland. Antallet af etniske danskere i menigheden er faldende.

Gennemsnitsalderen i menigheden er forholdsvis lav, men medlemmerne med dansk etnicitet har en høj gennemsnitsalder, og op mod 65 % af de sidste 10 års konfirmander har været tosprogede. Dette betyder også, at der er stor gudstjenesteaktivitet på andre sprog. Hver tredje uge er gudstjenestens liturgi på latin, og ellers tilbyder kirken gudstjenester på vietnamesisk, polsk, tamilsk og spansk foruden gudstjenester fra de andre kristne trosretninger, som låner kirken og derfor holder gudstjeneste på deres nationalsprog. Før i tiden har det været et krav, at man som kirkegænger og medlem deltog i ”Herrens død og opstandelse” ugentligt, det vil sige minimum én gudstjeneste om ugen. Dette krav er ikke noget, kirken håndhæver længere, men det er stadig en anbefaling, at man deltager ofte.

Økonomiske forhold

Den Katolske Kirke modtager ikke direkte statsstøtte og er derfor egenfinansieret. Kirken er et godkendt trossamfund og har derfor mulighed for skattefradrag ved bidrag til kirken. De modtager økonomisk støtte fra kirkens medlemmer gennem gaver, arv og kirkebidragsordningen, hvor kirken forventer, at medlemmerne bidrager med det samme beløb, der ellers ville være givet til kirkeskat. Der skelnes mellem bispedømmets og menighedernes økonomi. Bispedømmet står for aflønning af præster og alle de aktiviteter, der sker på landsplan, vedligeholdelse af bygninger og bøger. Menighederne står for aflønning af andet personale og den indre vedligeholdelse af kirken og kirkens aktiviteter. Derudover er der i Den Katolske Kirke også frivillig arbejdskraft fra menigheden.

Religiøs/spirituel praksis

Den katolske kirke har syv sakramenter: dåb, firmelse (konfirmation), bod (skriftemål), eukaristi (nadver og messe), sygesalvelse, ægteskab og præstevielse. De anses alle for at være vigtige, eftersom de er vejen for den troende til at opleve den usynlige Gud og hans nåde.

Dåb: Fungerer som et indvielsesritual, som oftest sker som barnedåb. Hvis man bliver katolik senere i livet og ikke har undergået en dåb, der anerkendes af den katolske kirke, så bliver man døbt som voksen. I dåben får man forladelse for arvesynden og bliver en del af kirken.

Firmelse: Firmelsen er en konfirmation af troen, og i firmelsen ligger der en forpligtelse til et aktivt kristenliv. Firmelse sker på et tidligere alderstrin end konfirmationen i folkekirken.

Eukaristien: Dækker over messen og nadveren, som anses for det vigtigste sakramente. Det er her, den katolske menighed kan være i daglig kontakt med Gud, og det eneste sakramente, hvor der sker en forening med Kristus, idet brødet og vinen ved nadveren forvandles til Kristi legeme og blod. Som Jesu legeme og blod anses nadverens brød og vin for at være hellige, og derfor drikker præsten den overskydende vin efter nadveren. Der holdes messe dagligt i den katolske kirke.

Bodens sakramente: Skriftemålet er en syndsbekendelse overfor menigheden eller som oftest overfor en præst, hvorefter man får givet syndernes forladelse af Gud ved præsten. Det er kun muligt at få tilgivelse, hvis man er angrende. Det betyder også, at der medfølger en bod efter syndsbekendelse i form af bønner.

Sygesalvingen: Ved alvorlig sygdom salves den syge med olie –”den sidste olie” – med det håb, at det er Guds vilje, hvad der end sker med den syge, og at den syge er i Guds hænder.

Ægteskabets sakramente: Her vægtes samlivet og ikke selve vielsen. Ægteskabet er en afspejling af forholdet mellem kirken og Kristus. Det er ikke muligt at blive skilt i den katolske kirke, højst at blive separeret. Hvis man vælger at blive gift med en anden, så er det ikke muligt at deltage i kirkens sakramenter.

Præstevielse: Dette sakramente er vigtigt, da det er en forudsætning for de andre sakramenter. Præsterne anses som efterfølgere af apostlene og modtager bestemte nådegaver ved præstevielse, så de er i stand til at udføre deres arbejde. Præstetjenesten gives både til biskopper, præster og diakoner.

Selve messen inddeles i to: Ordets gudstjeneste, der indeholder oplæsning fra både Det Gamle og Nye Testamente, og Brødets gudstjeneste, som indeholder Jesu nærvær i nadveren. (Derudover indledes gudstjenesten med syndsbekendelse for hele menigheden).

Den katolske kirke er også kendt for sin helgentro. Helgener tilbedes ikke længere i den katolske kirke, de fungerer mere som forbilleder for katolikkerne. Der er også i Danmark ordenssamfund, det vil sige fx nonner i nonneklostre. I Aarhus-området er et eksempel på dette cistercienserinderne ved Maria Hjerte Abbedi ved Grenå. Nonner og munke aflægger et særligt løfte om at leve efter deres klosters orden.

Eksterne relationer

Den Katolske Kirke samarbejder med den danske folkekirke og en række menigheder fra andre kristne trossamfund, som låner lokaler hos kirken.

Forandringer

Den Katolske Kirke i Aarhus har ikke oplevet de store forandringer indenfor de sidste 10 år. Deres medlemstal er stabilt og kun steget en smule som følge af indvandring. Da der ikke kommer ret mange nye medlemmer med dansk etnicitet, er gennemsnitsalderen høj for de etniske danskere, der er i kirken; dette medfører, at kirken i højere grad bliver formet af medlemmer med anden etnisk baggrund.

Den 1. december 2010 overgav Den Katolsk-Apostolske Menighed deres kirke på Frederiks Allé til Den Katolske Kirke, da de selv ophørte som menighed. Det er blevet bestemt af biskoppen, at den kaldæiske menighed kan benytte sig af kirken som deres egen.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.