Den Arabiske Kulturforening
Den Arabiske Kulturforening er en kulturel og religiøs forening, som har sin base i Brabrand i Aarhus Vest. Foreningen blev dannet i 1988 på grund af et behov hos herboende arabere om at få skabt et fællesskab, hvor de kan dyrke deres sociale, kulturelle og religiøse interesser og afholde foredrag og kulturelle arrangementer for både børn og voksne.
Udover det kulturelle arbejde har foreningen også en moské tilknyttet, som benyttes af medlemmerne og andre beboere i lokalområdet. Her holdes der fredagsbøn hver fredag. De har en fast tilknyttet imam og en afløser en gang om måneden. Fredagsprædikenen bliver afholdt både på arabisk og dansk for at appellere mere til de unge, der ikke er så sikre i det arabiske sprog. Grunden til, at de kalder sig en kulturforening, er, at de ikke kun har religiøse aktiviteter, men også arrangerer andre kulturelle aktiviteter.
Den Arabiske Kulturforenings medlemmer anser sig selv for at være en del af den danske befolkning, og som forening opfordrer de deres medlemmer og ikke-medlemmer, som deltager i deres arrangementer, til at tage aktivt del i samfundet. De ønsker i fremtiden, at muslimer vil blive anset for at være en naturlig del af den danske befolkning.
Medlemmerne af foreningen er sunnimuslimer, og de fleste er fra Palæstina, men der er også medlemmer fra andre arabiske lande som fx Libanon. Foreningen beskriver sig selv som moderat, for så vidt som man i moskéen opfordrer medlemmerne til at indgå aktivt i det danske samfund uden dog at glemme deres baggrund.
Den Arabiske Kulturforening har tidligere søgt om at blive godkendt som trossamfund og har i øjeblikket en ansøgning stillet i bero hos Kirkeministeriet. De er dermed ikke et såkaldt godkendt trossamfund.
Gruppens historie i lokalområdet
Den Arabiske Kulturforening blev etableret i 1988. Fra 1991 til 2000 lejede de lokaler i Klosterport, Aarhus C. Men lejen var for dyr, og de blev efterhånden for mange til, at lokalerne kunne rumme medlemmerne. De flyttede herefter til lokaler i Brabrand på Lykkeskolen. I 2012 har de fået nye lokaler til moskéen i den nye del af Bazar Vest.
Organisation
Den Arabiske Kulturforening har en bestyrelse på syv medlemmer, som er demokratisk valgt. Disse vælges hvert år ved generalforsamlingen. Foreningen har en formand, som sidder ét år ad gangen.
Foreningen har forskellige udvalg bestående af et idrætsudvalg, et samarbejdsudvalg, et kulturelt udvalg, et socialt udvalg og et velgørenhedsudvalg. Disse udvalg arrangerer alle foreningens aktiviteter. Alle udvalg sidder et år ad gangen, hvorefter der vælges/genvælges nye udvalg ved generalforsamlingen.
Foreningen har to imamer tilknyttet, Radwan Mansour og Khaled Edwan, som står for det religiøse og rituelle arbejde og samtidig fungerer som rådgivere i forskellige situationer. Imamerne er medlemmer af foreningen ligesom alle andre. De har ikke nogen særstatus og kan vælges demokratisk til udvalg og bestyrelse på lige fod med alle andre. For at kunne fungere som imam kræves teologisk indsigt og desuden, at man opfører sig eksemplarisk og er vellidt og respekteret i lokalsamfundet.
Medlemmer
Den Arabiske Kulturforening har ca. 150 medlemmer, som omfatter både mænd og kvinder. Der betales et årligt kontingent på 100 kr. pr. person.
Man kan være enten aktivt eller passivt medlem. Som regel er man aktivt medlem, når man deltager i udvalgsarbejdet og det frivillige arbejde, og de har stemmeret ved møderne. Hvis et medlem i en periode er sygt eller har travlt med andet arbejde, kan man være passivt medlem for en tid. Som passivt medlem betaler man stadig kontingent, men deltager ikke i det frivillige arbejde og udvalgsarbejdet.
Medlemmerne står for at arrangere forskellige aktiviteter og mere langsigtede projekter i de forskellige udvalg. De fleste arrangementer, der kommer ud af arbejdet, er åbne for alle, der har lyst til at deltage. Det kan fx være fodboldhold for unge, hvor alle, der har lyst til at deltage, kan melde sig på; eller foredrag om forskellige emner, som også er åbne for alle, der kunne have lyst til at deltage. De arrangerer dog også nogle aktiviteter kun for medlemmerne og deres familier. Man skal altså skelne mellem medlemmer, som sidder i udvalg og er med til at arrangere aktiviteter, og brugere, som benytter sig af de aktiviteter, som foreningens medlemmer arrangerer.
I princippet har alle mulighed for at blive medlem af foreningen, men ofte inviteres man til at være med. Som nyt medlem får man en prøveperiode, hvor man får lov at følge arbejdet i de forskellige udvalg. Derefter kan potentielle nye medlemmer så beslutte, hvilket udvalg de evt. vil være med i. Det kræves af medlemmer, at de har dansk statsborgerskab, bor i lokalområdet og er muslimer.
Økonomiske forhold
Foreningen finansieres dels af kontingentet fra medlemmerne og dels af tilskud fra kommunen, beboerforeninger, fritidsforeninger m.fl. Indtil for fem år siden søgte de kun tilskud fra Aarhus Kommune. Alle arrangementer og arbejdet i udvalgene udføres af medlemmerne på frivillig basis.
Religiøs/spirituel praksis
I foreningen følger medlemmerne de fem søjler i islam. De følger retsskolerne Shafi’i og Hanafi. De fem daglige bønner bedes enten hjemme eller i moskéen. Hver fredag kommer alle mænd, der har mulighed for det, i moskéen til fælles fredagsbøn – det er både medlemmer og brugere. Ofte er fremmødet på omkring 500 personer. Ved de andre bønner er fremmødet ikke så stort. De følger desuden traditionen om almisse (zakat).
Foreningens medlemmer faster i måneden ramadan, hvor de ikke indtager mad mellem solopgang og solnedgang. Som afslutning på fasten afholdes eidfesterne. I forbindelse med disse fester spiser medlemmerne sammen med deres familier for derefter at mødes til fællesbøn med andre muslimer i Aarhus i en dertil lejet hal. På eidfesternes anden dag griller medlemmerne sammen i foreningen, og i den forbindelse arrangeres også aktiviteter for børnene. Derudover skal medlemmerne også tage på pilgrimsfærd til Mekka, hvis man er i stand til det både økonomisk og helbredsmæssigt.
I forbindelse med begravelser er der ikke tradition blandt araberne for at sende afdøde familiemedlemmer tilbage til Mellemøsten. Den rituelle afvaskning af liget, før det begraves, foretages i hospitalskapellet af imamer eller andre kyndige. Oftest begraves de døde på Vestre Kirkegård på det muslimske jordstykke.
Imamerne forestår vielser, som kan foregå i moskéen eller privat. Idet foreningen ikke er godkendt som trossamfund, er denne vielse ikke gyldig i henhold til dansk lov. Derfor skal alle par også på rådhuset for at blive registreret.
Den Arabiske Kulturforening sørger for undervisning af børn og unge i islam. Det foregår lørdag eller søndag. Fagene består i koranlæsning, arabisk sprog, profetfortællinger, opdragelse samt sang.
Eksterne relationer
Den Arabiske Kulturforening er medlem af FIF, Forbundet af Islamiske Foreninger, som fungerer som paraplyorganisation for en række islamiske foreninger.
Imamen er med i Kristent Islamisk Samtaleforum, hvis formål ifølge deres hjemmeside er at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen af det danske samfund som et demokratisk og inkluderende samfund.
Foreningen holder selv den årlige eidfest, hvor de inviterer folk fra fx kommunen, som foreningen har et godt forhold til, for at sende et signal om åbenhed og vilje til samarbejde. De arrangerer ikke som sådan fællesaktiviteter med andre muslimske foreninger udover fællesbønnen ved eidfesterne.
Generelt opfordrer foreningen til, at medlemmer, og alle andre i lokalsamfundet, tager aktivt del i samfundet på en positiv måde og bidrager til det Danmark, som de selv ser sig som en del af.
Forandringer
I 2012 har foreningen fået en ny moské i den nye del af Bazar Vest. Tidligere har de lejet lokaler på Lykkeskolen, indtil de kunne finde et passende sted med god plads. Indtil for fem år siden søgte de kun tilskud til deres arrangementer og aktiviteter fra kommunen. De har siden fundet nye steder at søge tilskud som fx beboerforeninger og fritidsforeninger.
Deres ene imam, Radwan Mansour, er medlem af Kristent Islamisk Samtaleforum, hvilket er en forening, som søger at skabe en god dialog mellem kristne præster og muslimske imamer og herigennem et åbent religionsmøde og en positiv kontakt mellem religionerne.
Deres anden imam, Khaled Edwan, som holder prædiken en gang om måneden, prædiker først på arabisk og bagefter på dansk. Det har de indført, for at unge, der måske ikke er så sikre i det arabiske sprog, også har mulighed for at forstå indholdet af prædikenen ordentligt.
Original kilde
Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.
Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)
ISBN: 978-87-92829-45-0
NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører. |