Dansk Kommunalarbejderforbund, Aarhus afdeling (1916-)

Fra AarhusWiki
Kommunale Arbejdsmænds Fagforening, formand Marius Aakjær Sørensens 25 års jubilæum 5. marts 1971. Foto: Jens-Kristian Søgaard

Stiftelse i 1916

Dansk Kommunalarbejderforbund i Aarhus under Den kommunale fællesrepræsentation i Århus, blev stiftet den 31. januar 1916. Det var en lokalafdeling af landsforbundet, der var stiftet i 1899.

Afdelingen i Aarhus blev oprettet som en fagforening under navnet "Foreningen for maanedslønnede Funktionærer under Aarhus Kommune". Det var foreningens formål at opnå de bedst mulige arbejds- og lønvilkår og avancementsforhold for medlemmerne.

FOA i 2005

Efter en del opstartsvanskeligheder lykkedes det i 1920 dels at blive optaget i Arbejdernes Fællesorganisation i Aarhus, dels at blive en afdeling under den københavnsk funderede Dansk Kommunalarbejderforbund. I 1925 skiftede afdelingen endelig navn til "Dansk Kommunalarbejderforbund, Aarhus-afdeling". Forbundet skiftede i 1964 navn til "Forbundet for offentligt ansatte - Dansk Kommunalarbejderforbund". Fra 1972 udgav Aarhus-afdelingen medlemsbladet "DKA nyt". Forbundet fusionerede i 1992 med Husligt Arbejderforbund under navnet Forbundet af Offentligt Ansatte (siden 2005 FOA).


Litteratur og kilder

  • Århus Kommunalhåndbog 1951
  • Dansk Kommunalarbejder Forbund. D.K.A. Århus afd. Aarhus, 1976