Dansk Grammofon-Fabrik i Aarhus
Dansk Grammofon Fabrik i Aarhus var et personligt foretagende bestyret af klaverbygger og pianostemmer Christian Magnus Bertelsen omkring 1925-1935. Bertelsen var forhandler og repræsentant for Hindsberg, som havde sin forretning i Aarhus på Søndergade 43, 1. sal.
Virksomheden er ikke registreret i de officielle handelsregistre, men der findes en varemærke-registrering som blev indberettet d. 14. april 1925 for produktet "Danofon", som er fremstillet af "Dansk Grammofon-Fabrik - Aarhus - Klaverbygger Chr. Bertelsen.". I ovennævnte periode kan man se reklamer for Danofonen i Aarhus Stiftstidende.
Danofon
Danofonen er en akustisk optræksgrammofon, der er indbygget i et træskab, gerne af mahogni.
En Danofon er udstyret med fem låger: Den nederste halvdel af skabsgrammofonen er beregnet til opbevaring (velegnet til pladesamlinger) og har to skabslåger, mens den øvre halvdel også har to skabslåger, som bør stå åben under afspilning, så lyden bedre kan fordele sig. På toppen af skabsgrammofonen er et låg til selve pladeafspilleren, som holdes lukket under afspilningen for at minimere nålestøjen.
Anvendelse
Afspilleren har en hastighedsregulator, der er udstyret med en viser på en skala fra 60 til 100 omdrejninger i minuttet, som kan justeres. Den bør indstilles til den korrekte afspilningshastighed, inden man starter afspilningen - f.eks. 78 omdrejninger i minuttet.
Pickuppen i afspilleren skal udstyres med en nål til pladerne, som udskiftes jævnligt mellem afspilning. Afhængig af kvaliteten på nålene, kunne de holde op til 10-20 afspilninger for dyrere, spiralformede afspilningsnåle eller kun én enkelt afspilning for de billige. Kvaliteten på nålen har også indflydelse på lyden og pladernes levetid.
Når pladen er lagt i afspilleren, lukkes det øverste låg for at isolere nålestøjen, og de to øvre skabslåger åbnes for at sprede lyden fra musikken.
Grammofonen virker ved, at man trækker produktet op en 6-7 omgange pr. plade ved hjælp af et håndtag på siden. Man skal være påpasselig med ikke at bruge for mange kræfter, da fjederen kan sprænge under optrækningen. Hvis fjederen sprang, var det ikke sikkert, at man kunne få den repareret.
Litteratur og kilder
- Kai Møller Nielsen, Peter Spar og Søren Sold, Forlaget Klim.
- Registrerings-Tidende for Vare og Fællesmærker. Nr. 16, 1925.
