Center for Byudvikling og Mobilitet
Center for Byudvikling og Mobilitet var omdrejningspunktet for de projekter i Aarhus Kommune, der sætter rammen for udviklingen af Aarhus.
Centret blev etableret i 2014 som led i en intern organisationsomlægning i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
I Center for Byudvikling og Mobilitet beskæftigede man sig overordnet med opgaver indenfor:
Arealudvikling - herunder Udvikling og markedsføring af kommunale arealer og byudviklingsprojekter, Salg af kommunale grunde, Lokalplanlægning samt Alment byggeri og byfornyelse.
Mobilitet - herunder udarbejdelse af planer, der vedrører trafikale forhold, Cykelby Aarhus og Smart Mobilitet, Kollektiv trafik samt Planlægning af infrastruktur.
I forbindelse med efterfølgende interne organisationsomlægninger i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø er enheden Center for Byudvikling og Mobilitet blevet nedlagt som sådan, men opgaverne varetages fortsat af magistratsafdelingen blot organiseret på anden vis.
Litteratur & kilder
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier fra Center for Byudvikling og Mobilitet på AarhusArkivet |