Axel Mikkelsen (1907-1970)
Axel Mikkelsen var lystsejler, kunstsælger og forpagter af restaurant Søsporten ved Lystbådehavnen.
Han blev født i Vorup ved Randers den 4. december 1907.
Mikkelsen viste tidligt en interesse i sport, og hans sportslige bedrifter inkluderede bl.a. svømning, med hvilket han som 15-årig deltog i de Jyske Mesterskaber i 1922 og blev udråbt til Jysk Mester i 100 meter brystsvømning. Han excellerede også inden for boksning og blev Københavnsmester i 1935. Derudover modtog han førstepladser inden for vals og billard. Dertil holdt han til nede ved Aarhus Lystbådehavn, hvor han også dyrkede lystsejlads.
Sammen med sin bror startede Axel Mikkelsen Malernes Udstilling. Hans bror, Holger Mikkelsen, åbnede det første galleri i København, og i 1936 åbnede Axel Mikkelsen en filial på Bruuns Bro i Aarhus. Da Malernes Udstilling åbnede i Aarhus, reklamere de med en udstilling med værker af 82 kendte, danske kunstnere.
Axel Mikkelsen knyttede også kontakt med kunstmaleren Carl F. Høyrup, der ligeledes opholdt sig ved lystbådehavnen. Høyrup malede ti fuglebilleder, som blev skænket til Motortorpedobådene ved Lystbådehavnen, der var blevet efter fugle svarende til dem på Høyrups fuglemalerier.
I 1956 forpagtede Axel Mikkelsen restaurant Søsporten og moderniserede stedet med ønsket om at gøre det til et samlingspunkt ved Lystbådehavnen og Fiskerihavnen. Han var forpagter indtil 1961.
Axel Mikkelsen døde den 29. marts 1970 i en alder af 62 år og blev begravet på Vorup Kirkegård.
Axel Mikkelsen (1907-1970) på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Børge Mikkelsen, Min Far - En Guttermand, 2009
- Aarhus Stiftstidende, 16/12/1936
- Aarhus Stiftstidende, 19/12/1936
- Aarhus Stiftstidende, 02/04/1952
- Aarhus Stiftstidende, 03/09/1957
- Aarhus Stiftstidende, 13/05/1961
- Aarhus Stiftstidende, 04/04/1970