Axel Gruhn
Fra AarhusWiki
Axel Gruhn (født den 1. november 1899 i Nykøbing Falster, død den 28. juli 1958 i Aarhus) blev cand.polyt. i 1924.
Han kom til Thomas Thomassen Sabroes firma Thomas Ths. Sabroe & Co. i 1934 som merkantil ingeniør og blev i 1937 administrerende direktør. Firmaet gennemgik en rivende udvikling under hans ledelse og blev et verdensfirma. Siden lagde han planerne for udflytningen til Holme med bygningen af ny fabrik og administrationsbygning.
Formand for Aarhus Industriforening 1942-54. Medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse (1953-58). I 1961 blev Axel Gruhns Vej navngivet efter ham.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Henrik Vedel-Smith, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 110 Bestil materiale