Aarslev Andelsmejeri
Fra AarhusWiki
I 1885 oprettede man et andelsmejeri i Årslev. 18 gårdmænd og en halv snes husmænd tegnede sig som andelshavere. Årslevgård og Årslev Skovgård var dog ikke med. Mejeriet havde hård konkurrence fra områdets større mejerier. Det blev i 1893 forpagtet ud til J.P. Jensen, der året efter købte det og drev det som privatmejeri til 1904, hvor han lukkede og solgte bygningerne. Aug. F. Schmidt fortæller i "Brabrand-Aarslev Sognes historie", at den første frysemaskine, Sabroes fabrikker i Århus opstillede og afprøvede, blev afprøvet i Aarslev mejeri.
litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Kresten Skjærlund og overført fra Århus Leksikon