Aage Heidemanns Automobilhandel

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Aage Heidemanns Automobilhandel på den østlige siden af Spanien set mod Dynkarken
Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1935-1937.

Aage Heidemanns Automobilhandel var en aarhusiansk bilforhandler med eget værksted og garage.

Automobilfirmaet H.C. Christiansens filial på Guldsmedgade blev i april 1922 købt af forretningsfører Aage Heidemann, der var næstformand i Aarhus Motorklub. Fra Guldsmedgade 33 drev Aage Heidemann sin automobilforretning ud fra formålet "Reel, kulant og kyndig betjening". I begyndelsen var salget rettet mod købere af Renault, Daimler og Reo-automobiler, men det blev hurtigt udvidet til også at omfatte Essex, Graham/Dodge Brothers og Hudson.

I 1930 overtog Skandinavisk Motor Co. A/S, Automobilfirmaet Aage Heidemann. Dette ansås som en naturlig følge af et langt samarbejde de to virksomheder imellem. Aage Heidemann skulle fortsat forestå den daglige ledelse som direktør af det nye selskab. Skandinavisk Motor Co. A/S havde også filialer i København og Odense. Den 21. oktober 1930 flyttede Skandinavisk Motor Co. A/S fra Guldsmedgade 31-33 til Nørrebrogade 2. I april 1932 meddeltes det, at Skandinavisk Motor Co. A/S havde ophævet sin Aarhus-afdeling. Det forliste forretningssamarbejde betød at Aage Heidemann i stedet åbnede en ny og stor autoservice-station med navnet "Garage Centralen" på Norsgade 7.

Senere flyttede Heidemans Automobilhandel til Spanien 61. Her lå virksomheden, indtil den henover nytåret 1963-64 blev overtaget af Skandinavisk Motor Kompagni, der var hovedimportør af VW-folkevogne. Heidemann havde ved salget af sin virksomhed godt 100 ansatte.

Aage Heidemanns Automobilhandel på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=155796

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stiftstidende. Ny ejer af stort Aarhus-bilfirma. 02-01-1964.
  • Aarhus Stiftstidende. Meddelelse. 23-04-1932.
  • Aarhus Stiftstidende. En Meddelelse til Automobilister i Aarhus og opland. 12-02-1930.
  • Aarhus Stiftstidende. Meddelelse. 08-04-1922.
  • Aarhus Stiftstidende. Forretningssalg. 05-04-1922.