Carl Johan Jørgensen
Carl Johan Jørgensen (født den 28. november 1877 i San Francisco) var restauratør.
Den 28. november 1900 blev han gift med Caroline Marie Jørgensen, født Diderichsen.
Jørgensen blev uddannet som tjener, og efter at have været indehaver af Banegaardens Restaurant i Vamdrup og Hotel Svendborg i Svendborg, startede Jørgensen et liv som restauratør i Aarhus. I perioden 1913-1924 var han indehaver af Restaurant Bocken, Guldsmedgade 1, og fra 1924 til 1928 var han indehaver af Café Bræddehytten, Bruuns Bro. Herefter blev han restauratør i Odd Fellow Ordenen, Christiansgade 24.
Jørgensen havde i en årrække været medlem af bestyrelsen for Aarhus Beværterforening af 1881, hvor han også havde været sekretær.
Litteratur & kilder
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941
- Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Banegaardsgade 43