Vesterport 1
Vesterport 1
|
Vesterport 1 set fra luften. 2019.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. |
Vesterport 1
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vesterport 1 | Sogn Vor Frue Sogn | Matrikel nr. 495a | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1935 | Ombygget 2015 | Arkitekt F.D.Bs Arkitektkontor |
|
Bevaringsværdi
|
Kulturmiljø
|
Vesterport 1 er en adresse på Vesterport, hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1935. Bygningen blev opført som lagerbygning for F.D.B. Aarhus.
Tidligere bebyggelse
I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand Jens Lassen (1624-1690). Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager Hans Olesen Huding (1693-1765), byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs Møllegyde – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ Nicolai Smeltz (1733-1799).
Bagergården blev i 1804 overtaget af bager Christen Christensen Lerche (1750-1846). I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager Hans Christian Meyer (1816-1877). Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 bagergården til bagermester Christen Paulsen Kortsen (1834-1879) fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938). Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495°, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.
Vesterport 1 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
- Aarhus Ejendomsarkiv. Vesterport 1. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
- Preben Rasmussens Samling.