Shipping Huset

Fra AarhusWiki
Shipping Huset
Shippinghuset hveensgade skraafotos sdfi 2023.jpg
Shipping Huset. 2023.
Foto: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Indlæser kort...
Shipping Huset på Aarhus Ø.

Detaljeret information
Adresse
Adresse Hveensgade 1 Matrikel nr. 2148ch
Bygning
Type Etageejendom (erhverv) Opført 1985 Bygherre United Shipping Agencies A/S (Uniship)

Shipping Huset (el. Shippinghuset) er en erhvervsbygning beliggende på Hveensgade i bydelen Aarhus Ø. United Shipping Agencies (Uniship), der var nordeuropas største feeder-rederi, opførte i 1985 det første deciderede kontorhus på Aarhus Havn ved navn "Shipping Huset". Uniship, der var havnens største containerkunde, havde hidtil holdt til i BP-Huset, men havde brug for at udvide grundet plads-problember og derfor var lokationen nær containerterminalen på nordhavnen idéel for firmaet der kunne åbne for 2850 kvm fordelt på fem etager. Der var ved åbningen flere shippingfirmaer i huset der rummede 125-150 ansatte.

Shipping Huset er udlejet til en række virksomheder. Teknik og Miljøs bylivshus, ”Bylageret”, er også placeret i huset. Lejekontrakterne i huset løber indtil udgangen af 2026. Arealet, Shippinghuset ligger på byggefelt E, som er en del af Udviklingsplan for Indre Aarhus Ø.

Henning Larsen Arkitekter flyttede i 2022 ind i Shipping Huset sammen med kolleger fra Rambøll. Henning Larsen og Rambøll indtog hele fjerdesalen i Shipping Huset. Hubben skulle fungere som laboratorium for innovation, igangværende forskningsprojekter og samarbejde mellem Henning Larsen, kunder, samarbejdspartner og kollegerne i Rambøll.

Shipping Huset på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Shipping Huset

Litteratur og kilder