Mollerupgård
Mollerupgård (el. Mollerupgaard) var en gård beliggende ved Mollerupvej syd for Lisbjerg-Terp og nord for Mollerup Skov. Der resterer stort set intet af de gamle gårdbygninger, og Mollerupgaard er i dag omdannet til Mollerup Golf Club.
Mollerupgaard blev af kongen 2. Januar 1574 overladt til hospitalet i Aarhus, som havde ønsket den til avlsgård. Den hørte i 1688 stadig til hospitalet, og dens hartkorn var da 13 Tdr. 2 skp. 2l fdk. 2 alb.
Landgilden var i 1664: 6 ørter byg, 4 ørter havre, 1 frg. smør. 1 brændsvin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 dlr. gæsteri eller i hartkorn 18 tdr 1 skp. 1 1/3 fdk.
Mollerupgård på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.