Indlæser kort...

Lisbjerggård (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i Lisbjerg ved den daværende Søftenvej.

Lisbjerggaard set fra sydøst. 1950. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Indtil udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by. Gården var da en fæstegård under hovedgården Marselisborg, og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. Hovedbygningen var fra 1882 og var grundmuret med skifertag. Avlsbygningerne opførtes grundmuret med paptag efter en ildebrand i 1904.

Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. Peder Nielsen Sommer købte gården 1. nov. 1903. Søn af Peder Nielsen sommer og Johanne Sommer, Jens Møller Sommer, overtog gården i 1936.

Ved en ekspropriations- og forligsforretning 3. dec. 1942 opnåedes enighed om beløbsstørrelsen for erstatning for afgivelse af arealer fra Lisbjerggårdens marker til udvidelse og regulering af Søftenvejen. Beløbet fastsattes til 1716 kr, og senere ved en ny ekspropriationsaftale i april 1945 fik gårdejer Jens Møller Sommer yderligere 4000 kr. i erstatning for ekspropriation til Søftenvejens udvidelse. Det var sognerådet i Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune der 9. april 1945 besluttede at ekspropriere visse arealer af strækningen fra Lisbjerggården til kommuneskellet.

Gårdejer Jens Møller Sommer solgte i 1964 Lisbjerggaard med sit 34 ha store areal (6.180 m2) til Aarhus Kommune for 595.000 kr. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt matr. 11, som Lisbjerggårds matrikel grænsede op til. Kommunen overtog gårdens gode solide bygninger herunder et rummeligt og moderniseret stuehus den 1. marts 1964.

I 1969 forespurgte Århus Skytteforening om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens Kontor kunne ikke anbefale nyopførelsen af et skydebaneanlæg, da det ville komme i modstrid med en tinglyst fredningsplan, hvor også den kommende østjyske motorvej ville krydse dette sted. Magistratens 2. afdeling v. Olaf P. Christensen afviste derfor anmodningen. I stedet henvistes til skydemulighederne ved banen på Vestereng.

Området, hvorpå Lisbjerggård lå, blev senere udlagt til en del af Djurslandsmotorvejen, og der er derfor ingen spor tilbage fra de gamle gårdbygninger.

Litteratur og kilder

  • J.C.B La Cour. Danske Gårde. II Samling. Dansk Landøkonomisk Forlag. København. 2. Hefte.
  • Stadsingeniørens sagsarkiv. 12-09-1969. J. nr. 3336.