Skjalm Vognsen (-1215)
Skjalm Vognsen var biskop i Aarhus i perioden 1210-1215.
Født omkring 1153, død i 1215.
Søn af Vogn Udsen Juel (1115-) og Ingegerd af Pedersborg (1120-). Ingegerd af Pedersborg var datter af Peder Thorstensen af Pedersborg (-1157) og Cecilie Skjalmsdatter Hvide (1080-1161). Hun var dermed af Hvide-slægten og kusine til ærkebiskop Absalon.
Skjalm Vognsens bror, Peder Vognsen (-1204), var biskop i Aarhus, før Skjalm Vognsen indtog posten. Peder Vognsen havde i sin tid sat gang i byggeriet af Skt. Clemens Domkirke, som i dag er Aarhus Domkirke, men døde i 1204, før kirken stod færdig. Skjalm Vognsen, og den efterfølgende biskop, Ebbe Vognsen, der formodentlig også var en slægtning, fortsatte arbejdet.
Skjalm Vognsen og Peder Vognsen er sammen afbildet på Absalons gravsten i Sorø kirke, som klosterets sidste katolske abbed, Henrik Christiernsen Tornekrands, lod udføre til graven.
Se også
Litteratur og kilder
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- Molbech 3/55 - Pontoppidan 1/586 - Schytte 30
- neven.dk om Skjalm Vognsen, http://www.neven.dk/stamtrae/neven/8737.htm