Sprøjtehuset
Fra AarhusWiki
Det murstensbyggede lille hus blev i 1818 bygget som ”købmændenes Liighus” på Søndre Kirkegård langs Frederik Allé - den nuværende rådhuspark. Som sådan tjente huset frem til 1861. Fra ca. 1865 blev det benyttet som sprøjtehus for den nye bydel Frederiksbjerg. Navnet relaterer dels til denne senere brug i Aarhus og dels til brugen i Den Gamle By.
Huset blev flyttet til og indviet i Den Gamle By 1941, hvor det blev placeret bag Mansardpakhuset fra Aalborg. Her fungerer det som sprøjtehus med en gammel brandsprøjte samt historisk slukningsmateriel.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
- Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1939 og 1940
- Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1941
- Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951