Ajstrup Skole

Version fra 23. dec. 2021, 10:44 af JonasJ (diskussion | bidrag) JonasJ (diskussion | bidrag) (AarhusArkivet link, start på lærer Baden underubrik og tilføjelse af kilder)

Der har været skole i Ajstrup siden 1743, og på Ajstrup Byvej 19 og Norsmindevej 50 kan den, der kommer forbi, endnu få et lille, om end meget overfladisk indtryk af skolehistorien i det lille lokalsamfund. På Byvejen ligger to bygninger klos op ad hinanden. Der er tale om to skolehuse, og de repræsenterer hver sin tidsalder. Ingen kan være i tvivl om aldersfløgen, og det er naturligvis den "røde" skole, der er yngst og den, der i 1953 som hovedskole måtte lade livet sammen med pogeskolen eller lærerindeskolen oppe på Norsmindevej.

En moderne landsbyskole blev i 1953 med Beder-Malling Kommune som bygherre og Ali Rasmussen som arkitekt bygget ved vejen, som fra Malling fører til Mariendal Havbakker og Ajstrup Strand, i krydset ved Elmosevej og Norsmindevej (nuværende adresse: Ajstrup Strandvej 1).

Til Ajstrup Skole, som blev den nye, ikke-årgangsdelte 7-klassede centralskoles navn, overflyttedes eleverne på skolerne i Ajstrup og Neder Fløjstrup, som samtidig blev nedlagt som selvstændige institutioner. Med en ny, årgangsdelt 7-klasset skole i Malling fra 1959 kom overbygningen dér året efter, og de fleste Ajstrup-elever fortsatte herefter skolegangen efter 7. klasse i Malling Skole. Ved kommunesammenlægningen i 1970 var elevtallet 65, og i 1989 havde den ikke-årgangsdelte 7-klassede skole 56 elever foruden de til skolefritidsordningen tilmeldte børn.

Den lille og i kommunen yderligt beliggende Ajstrup Skole var til stadighed i myndighedernes søgelys som spareobjekt, og en nedlæggelse var lige op over i 1972/73, men det skulle vare endnu tyve år, før lukningen var en realitet i 1993.

I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.

Lærer Baden

Der var i 1850'erne en diskussion i Beder-Malling Sogneforstanderskab om den daværende lærer på Ajstrup Skole. Læreren var Rasmus Jensen Baden født 1795 i Hedensted sogn, Vejle Amt. Allerede ved folketællingen i 1834 optræder han som lærer i Ajstrup. Baggrunden for diskussionen var en skrivelse fra Skoledirektionen for Hads og Ning herreder 29. Marts 1853, ”hvori forlanges Sogneforstanderskabets Erklæring, angl. Skolelærer Badens Helbredstilstand, - alt med Hensyn til om det bør paalægges ham at antage en Hielpelærer.

  • skal færdiggøres

Ajstrup Skole på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Ajstrup Skole

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.035794 longitude=10.240546> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.240546, 56.035794] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>