Nordre Kirkegård
Placeret på et areal afgrænset af Knudrisbakken og vejen (nuværende Kirkegårdsvej, der blev anlagt i 1878) fra limfabrikken (der lå i området, hvor nu Østboulevarden, anlagt fra midten af 1870'erne til 1892, og Kirkegårdsvej nu krydser hinanden) op til en markvej (Trøjborgvej).
Århus Byråd vedtog 21. Oktober 1874, at byens kirker fik overdraget den nye kirkegård uden afgift, dog med den betingelse, at arealet blev overladt kirkerne til begravelsesplads, men at det dog vedblev at være kommunens ejendom. 9. oktober 1876 blev kirkegården indviet, da sognepræst F.E. Seidelin ved Frue Kirke, afholdt de to første begravelser. Først fire år senere blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt V. Puch. I 1909 blev det ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt S.F. Kühnel. I 1942 blev rummet udsmykket af Harald Borre. Kirkegården blev udvidet fire gange i 1891 med et område mod Sandgraven. 1892 inddrog man et stykke ind mod byen og 1899 det stykke, som ligger nordvest for Kirkegårdsvej. I 1912 blev Knudrisbakke inddraget. Kirkegården havde nu et areal på 35 tdr. land. I 1935 blev der anlagt en urnehave og der åbnedes samtidig igen for køb af gravsteder, hvilket ikke havde været muligt siden 1927.
litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon
_xxxx.jpg){kind=link}