Otto Bernhard Hedemann (1811-1883)

Version fra 27. apr. 2021, 13:43 af Kioaarhusstadsarkiv1 (diskussion | bidrag) Kioaarhusstadsarkiv1 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Otto Bernhard Hedemann''' (født 3. juni 1811, død 17. marts 1883), var Toldinspektør i Aarhus i perioden 1871-1880. Otto Bernhard Hedemann blev student med dimission i...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Otto Bernhard Hedemann (født 3. juni 1811, død 17. marts 1883), var Toldinspektør i Aarhus i perioden 1871-1880. Otto Bernhard Hedemann blev student med dimission i 1831, uddannet cand. jur. i 1839 og virkede desuden som kopist i Naadesekretariatet i 1840, Hofjunker i 1841, Kancellist i 1842, Kammerjunker 1843, Told- og Konsumptions-Kasserer i Hjørring i 1848, Toldkontrollør i København i 1852, Toldkasserer i Fredericia i 1860, konstitueret Toldforvalter siden1862, fast ansat i 1864, R. af D. 1869, entitlet i 1880, Dbm. samme år.

Privatliv

Otto Bernhard Hedemann var søn af Kaptejn Johan Christoph Friedrich Hedemann og Frederikke Louise Hoyer; han blev første gang gift 8. november 1837 med Wilhelmine Dorothea Alexanders (født 25. januar 1817, død 2. marts 1865), Ægteskabet blev opløst i 1846; anden gang han blev gift var 28. juni 1849 med Albinia Rebekka Victoire Westermann (født 10. september 1827, død 5. august 1852 i Hjørring); gift tredje gang 21. november 1854 med Ludovica Cathinca Wilhelmine Schmidt (født 17. februar 1827, død 5. oktober 1855).

Kilder og litteratur

  • H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
  • Juridisk Stat 1881 - Danmarks Adels Aarbog 1898/149 - Kalender over Toldetaten 1871