Otto Bernhard Hedemann (1811-1883)

Fra AarhusWiki

Otto Bernhard Hedemann (født den 3. juni 1811, død den 17. marts 1883) var toldinspektør i Aarhus i perioden 1871-1880.

Otto Bernhard Hedemann blev student med dimission i 1831, uddannet cand.jur. i 1839 og virkede desuden som kopist i Naadesekretariatet i 1840, hofjunker i 1841, kancellist i 1842, kammerjunker i 1843.

Han blev herefter told- og konsumptionskasserer i Hjørring i 1848, toldkontrollør i København i 1852, toldkasserer i Fredericia i 1860, hvor han blev konstitueret toldforvalter fra 1862 og fast ansat i 1864.

Han blev ridder af Dannebrog i 1869, entitlet i 1880 og Dannebrogsmand samme år.

Privatliv

Otto Bernhard Hedemann var søn af kaptajn Johan Christoph Friedrich Hedemann og Frederikke Louise Hoyer

Han blev første gang gift den 8. november 1837 med Wilhelmine Dorothea Alexanders (født den 25. januar 1817, død den 2. marts 1865), men ægteskabet blev opløst i 1846. Han blev gift anden gang den 28. juni 1849 med Albinia Rebekka Victoire Westermann (født den 10. september 1827, død den 5. august 1852 i Hjørring). Tredje ægteskab blev indgået den 21. november 1854 og var med Ludovica Cathinca Wilhelmine Schmidt (født den 17. februar 1827, død den 5. oktober 1855).

Kilder og litteratur

  • H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
  • Juridisk Stat 1881 - Danmarks Adels Aarbog 1898/149 - Kalender over Toldetaten 1871