Falck Redningsstation (Kystvejen)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Redningsstationen med dets markante tårn.
Foto: Ole Ryolf, 1967.
Redningsstationen under opførelse.
Foto: Den Gamle By, 1942.

Falck Redningsstation var en redningsstation beliggende på Kystvejen. Redningsstationen blev bygget for Falcks Redningskorps i 1942 efter tegninger af arkitekt Wilhelm Th. Kleemann. Grunden hvorpå bygningen stod var lejet af Aarhus Havnevæsen. Bygningen havde et markant trætårn prydet med Falcks varemærke; en sølvfalk med udbredte vinger.

Efter adskillige forlængelser af lejeaftalen med Aarhus Havnevæsen forlod Falck stedet i juli 1993. Bygningen blev revet ned samme år. Bygningens 20 meter høje og 7 tons tunge slangetårn blev reddet i sidste øjeblik, da Museumscenter Billund tilbød at overtage tårnet som sit nye vartegn. Tårnet blev dog aldrig renoveret og genopført. Langsomt, men sikkert, forfaldt tårnet efter at have været opbevaret i en hangar i en længere periode. Resterne af tårnet blev brændt.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stiftstidende. Den nye Falck-station bygges i Sommer. 03-05-1942.
  • Aarhus Stiftstidende. Farvel til Falck. 14-02-1993.
  • Aarhus Stiftstidende. Tårnet løftet væk med stor præcision. 15-07-1993.
  • Aarhus Stiftstidende. Falcks markante slangetårn blev brændt. 09-10-2006.