Amtmandstoften

Fra AarhusWiki

Amtmandtoften var navnet på området mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade hvor i dag rutebilstationen ligger. Det var oprindeligt en lille lund, der i 1827 var blevet beplantet med træer.

Amtmandtoften blev i 1872 solgt til Statsbanerne, træerne blev fældet og banespor til en gods- og rangerbanegård blev anlagt. Den nuværende rutebilstation blev åbnet her i 1930.

Litteratur

  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960