Løgten
Landsby i Aarhus Kommune, hører under Skødstrup Sogn.
Historie
Gammel Løgten opstod på herregården Vosnæsgårds ladeplads ved Kalø Vig. Og heraf stammer bynavnet, da lygterne, som har vist pladsens beliggenhed, har givet pladsen navn. Fra midten af 1700-tallet har her været få mindre gårde og fiskerhuse, alle hørte de under Vosnæsgård. Der lå også en kro, en skovridergård og udskibningsstedet (ladepladsen). Ladepladsen kom før kroen, som helt sikkert var der i starten af 1700-tallet.
Jernbanen kom til Løgten og der opstod en ny bydel omkring stationen. Blandt andet blev der opført en ny kro ved Ny Løgtengård og den gamle kro blev revet ned få år senere i 1862.
Vosnæsgård
Fra 1400-tallet med forskellige ejerforhold, indtil grev A.V.O. Knuth købte gården i 1869, siden da har den været i slægtens eje. I 1897 blev den renoveret og i 1903 blev Studstrupgård købt til.
Ny Løgtengård
Blev dannet i 1853, da Mogens Blach samlede en række mindre gårde. Til gården har der, foruden kroen (nedlagt 2003), hørt marked, købmandshandel og senere byggemarked. Der var således omkring 1890 opstået en by omkring gården.
Jernbanen
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Løgten er placeret på en ret kraftig skrånende flade ned mod Kalø Vig. Den nye bydel ligger højest, og herfra er der ofte en glimrende udsigt ud over vigen.
I den gamle bydel findes der ingen grønne områder, heller ikke parcelhuskvarteret er rigt på grønne områder.
Bygninger og erhverv:
Løgten er præget af to let adskillelige bydele: Den ældre bydel beliggende som en karakteristisk aflang vejby omkring hovedvej 15 og det nye parcelhuskvarter vest for landevejen. De to bydele er så forskellige, at en beskrivelse ofte i høj grad vil afvige mellem dem. Den gamle bebyggelse ved Grenåvej er en blanding af beboelse og foretninger med enkelte mindre industrivirksomheder og værksteder. Gadebilledet langs hovedlandevejen præges kraftigt af to virksomheder, nemlig foderstofforretningen med den høje silo og brødfabrikken med den smukke velbevarede mølle.
Løgten udgøres af 2 gårde, 404 beboelseshuse med udhuse, 23 bygninger anvendt som beboelse + forretninger og 12 bygninger anvendt som værksteder.
Det nye kvarter består næsten udelukende af parcelhuse.
Vejnet:
Den stærkt befærdede Grenåvej sætter i høj grad sit præg på byen og er et meget dominerende element i den ældre bydel. Det nye parcelhuskvarter er præget af et grenet vejnet med mange blindgader. Næsten overalt er vejene belagt med asfalt, ligesom der også findes fortove de fleste steder.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 1350 |
| Antal bygninger | 462 bygninger fordelt på 434 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 5 |
| Særkende for landsbyen | Løgten har et ret velbevaret typisk kvarter for en stationsby ("vejby") langs landevejen, et kvarter, hvis miljø imidlertid kraftigt ødelægges af den stærkt trafikerede landevej. Adskilt fra dette ældre kvarter ligger et nyere kvarter lidt højere i terrænet, men i øvrigt (med enkelte undtagelser) uden nogen miljømæssig værdi. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
Vosnæsgård: http://www.vosnaes.dk/historie.aspx
