Hørslevbol

Landsby i Aarhus Kommune.

Historie

Byen falder i to dele: mod vest Hørslev Gårde og mod øst Hørslevbol i snævrere forstand og de to dele synes tidligere at have været to landsbyer. Sådan opfattedes de i slutningen af 1600-tallet, da Hørslev Gårde omfattede to gårde og Hørslevbol som i dag 3. Omkring 1800 var Hørslev Gårde blevet til 3, og de to landsbyer udgjorde et ejerlav, hvorfor de må formodes førhen at have haft indbyrdes markblanding. I begyndelsen af 1800-tallet flyttede den sydligste af gårdene (nuværende Frøkærgård) i Hørslev Gårde ud; i øvrigt har Hørslevbol været præget af usædvanlig stabilitet. Der har ingen udflytning fundet sted siden, og kun fra den nordvestligste gård er der sket udstykning med oprettelse af landbrugsejendomme (en gård samt et mindre husmandssted, af hvilke sidstnævnte siden atter er nedlagt som landbrug).

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Den ligger umiddelbart foran den østjyske israndslinie i næsten plant terræn. I dette har Hørslev Bæk ved byens vestrand nedskåret en dyb dal. Nogen videre betydning for miljøet har dalen dog ikke.

Bygning og erhverv:

6 af ejendommene var landbrug, herunder et gartneri.

I dag er skellet mellem de to bydele udvisket ved opførelse af nogle få huse mellem de to gamle bebyggelser, bl.a. rytterskolen, men fornemmelsen af adskillende mark er stadig tydelig. I Hørslevbol ligger ejendommene tæt på hinanden. Hørslev Gårde er mere åben, og alt i alt er landsbyen så lille, at man næsten overalt har udsigt til åben mark.

Med hensyn til bygningernes alder afviger Hørslevbol fra næsten alle andre kernelandsbyer, idet nyere byggeri dominerer. Den nærmer sig aldersfordelings­ mæssigt Testrup. Næsten 60% af bygningsmassen er opført under 2. verdenskrig og senere. Årsagen til det unormale mønster er ganske overvejende brande, den største i 1943, da alle 3 østlige gårde nedbrændte på nær stuehusene, og generelt gælder det, at udbygningerne er nye og stuehusene ældre. Bemærkelsesværdig er den gamle rytterskole, der i hovedtrækkene har bevaret den oprindelige form. Landbrug er det eneste lokale erhverv.

Vejnet:

År	1974
Indbyggertal	45
Antal bygninger	39 bygnigner fordelt på 13 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	4
Særkende for landsbyen

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.