Fårup

Fra AarhusWiki
Version fra 12. okt. 2018, 13:36 af LS (diskussion | bidrag) LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Sabroe-Fårup Kommune. ==== Historie ==== Den gamle landsby omkring 1800-tallet udgjorde et rektangel. Fårup har fra starten været en...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Sabroe-Fårup Kommune.

Historie

Den gamle landsby omkring 1800-tallet udgjorde et rektangel. Fårup har fra starten været en beskeden bebyggelse, men ligger centralt i sognet, og er vel derfor blevet kirkeby. Placeringen var måske årsag til, at distriktsjordemoderen gennem hele 1800-tallet boede i Fårup. Omkring 1800 havde den 3 gårde, 2 bolsteder og en håndfuld huse. Gårdene og kirken placeret øst for bygaden, husene vest for. De fleste af de mindre ejendomme flyttede efterhånden ud, men gårdene blev liggende.

I 1906 blev den sydligste gård præstegård, samtidigt med at Lading-Sabro-Fårup pastorat deltes i Lading og Sabro-Fårup pastorater, og præsten for sidstnævnte fik sæde i Fårup. Siden har der fundet en kraftig udstykning sted, først omkring 1910 og derefter igen i 1930’erne, hvor der også blev anlagt en omkørselsvej. Den midterste af de 3 gårde forsvandt dermed fuldstændigt, de to andre fortsatte som landbrug i stærkt reduceret skikkelse. Præstegården blev adskilt fra præsteboligen.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.