Rådhuspladsen

Fra AarhusWiki

Rådhuspladsen ligger mellem Park Allé og Frederiks Allé. Den har et areal på ca. 3500 m2.

Den blev anlagt i 1941 i forbindelse med opførelsen af byens fjerde Rådhus fra 1941, der har hovedindgang fra pladsen. Før dette var området en del af Søndre Kirkegård og en forlænget del af Sønder Allé.

På pladsen, overfor Rådhuset, ligger Handelsbankens Hus (tidligere Jydsk Handels- og Landbrugsbank), der blev opført i 1943.

På pladsen står Grisebrønden fra 1941.

Kilder og litteratur

  • Aarhus Kommune, Vejteknisk Udvalg: Aarhus By's Gader og Veje. 1948-1950.