Aarhus Stift
Aarhus Stift har kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus.
Et stift blev tidligere kaldet bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.
Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.
I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.
I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet. I Aarhus er stiftamtmanden direktøren for statforvaltningen.
Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været Henrik Wigh-Poulsen. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør Torben Sørensen, der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland i Ringkøbing.
Biskopper i Aarhus
- ---
- 1788-1805 Hector Frederik Janson
- 1805-1829 Andreas Birch
- 1829-1830 Peter Hans Mønster
- 1830-1845 Jens Paludan-Müller
- 1845-1881 Gerhard Peter Brammer
- 1881-1884 Bruun Juul Fog
- 1884-1905 Johannes Clausen
- 1905-1907 Fredrik Christian Nielsen
- 1907-1916 Hans Sophus Sørensen
- 1916-1931 Thomas Larsen Schiøler
- 1931-1940 Fritz Charles Bruun-Rasmussen
- 1940-1962 Christian Julius Skat Hoffmeyer
- 1962-1963 Kai Jensen
- 1963-1979 Henning Niels Høirup
- 1979-1994 Herluf Eriksen
- 1994-2015 Kjeld Holm
- 2015- Henrik Wigh-Poulsen
Stiftamtmænd i Aarhus
- 1702–1725: Christian Ludvig von Plessen
- 1726–1740: Poul Vendelbo Løvenørn
- 1740–1747: Jacob Benzon
- 1763-1780: Peder Rosenørn
- 1784–1802: Ove Høegh-Guldberg
- 1804–1820: Frederik Julius Christian Güldencrone
- 1828–1858: Carl Gustav Rosenørn
- 1858–1868: Torkild Christian Dahl
- 1870–1894: Theodor August Jes Regenburg
- ---
- 1915-1926: Hans Carl Dons
- 1926-1951: Valdemar Hvidt
- ---
- 1981-1999: Leif Groth
- ---
Kilder
- Hjemmesiden Aarhus Stift
- Hjemmesiden Statsforvaltningen
- Hjemmesiden Den Store Danske, leksikon
- Hjemmesiden Wikipedia