Jørgen Nielsen (1789-1853)
Byfoged Jørgen Nielsen født 1789 - død 08. december 1853.
Født i Egtved v. Kolding, søn af husmand.
1. hustru: Anne Kirstine Mørch: De fik datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, og sønnen Harald Regnar, som også har en gravplads i Råhusparken, ligesom moderen og faderen.
2. Jomfru Nikoline Øllegaard, De fik 3 børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.
Hans virke på utroligt mange områder
Bispen så han evner i skolen og derfor kom han i 1804 som kun 14-årig på cancelliraad, byskriver Abells kontor i Kolding, hvor han blev til 1811, i de sidste 1½ Aar som Fuldmægtig.
Herefter tog han til København hvor han i 1815 tog dansk-juridisk eksamen med bedste karakter. I 1813 fik han tilladelse til at procedere som prøveprocurator og 1815-20 var han herredfuldmægtig i Hads- og Ning Herreder.
Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende procurator for nødstedte godsejere. Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), Marselisborg og andre gårde syd for Aarhus. Politiassistent fra 1825, med ansvar for politi, vægtere og brandvæsen som borgmester Hans Alstrup Fleischers betroede medarbejder som fuldmægtig. Fleischer døde 1847 og blev efterfulgt af Christian Ehlers Hertz i 1848. 1844-46 havde Jørgen Nielsen plads i stænderforsamlingen i Viborg.
Politimester- og borgmesterembedet adskilt
Indtil 1847 var politimesteren også borgmesteren (roen blev opretholdt af politi og vægtere), så den daglige ledelse af politiet blev overladt til politassistenten Jørgen Nielsen. Borgmester- og politimesterembedet blev adskilt 1848, så borgmesteren tillige blev auktionsdirektør og byfoged tillige politimester og rådmand - samtidig blev politiassistent stillingen ophævet. Kommunalbestyrelsen havde ønsket at bevare den gamle ordning, vistnok p.gr.a. sparehensyn, og med argumentet at politassistenten (Jørgen Nielsen) godt kunne klare politimesterembedet! Men delingen af embedet blev trumfet igennem af kancelliet og Nielsen blev fra 1848 politimester, byfoged og rådmand og borgmesteren var Hertz.
Leder af byens opliti og brandvæsen
Politistyrken bestod af 3 mænd og 7 vægtere, 1 vægtervagtmester og 1 tårnvægter. Men Nielsen fik borgerepræsentationen til at ansætte en ekstra i 1849. Arresterne var i rådhuset på Store Torv. Politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedgade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Modernisering af politi kom først i gang fra 1867. Vægtererhvervet blev nedlagt og afløst af politiet i 1869.
Brandvæsenet hørte ligeledes under ham; 400 mand af byens borgere ml. 19 og 50 år + 10 officerer blev årligt udtagne til brandtjeneste ved session på Rådhuset. Byens brandvæsen ansås som usædvanlig godt fungerende.
