Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)
Jens Sejersbøll Pedersen Røgind, født d. 10 feb. 1793 i Aarhus domsogn, døde d. 14. sep. 1853 i Aarhus. Han var skræddermester, værtshusholder, borgerkaptajn og yderligere sad han i borgerrepræsentationen fra d. 2. april 1838 til d. 31. dec. 1839.
Han var barn af skræddermester Peter Røgind og Johanne Andersdatter Schaltz. Jens Sejersbøll Pedersen Røgind blev d. 10. apr. 1824 gift med Anne Marie Helene Lemme (født d. 15. marts 1793 i Skanderborg, døde d.24. marts 1881 i Aarhus).
Jens Sejersbøll Pedersen Røgind tog borgerskab d. 7. aug. 1820 i Aarhus som Skræddermester, han var god inde for sit fag så i 1834 havde han 3 læredrenge og 5 svende tilknyttet sin forretning. Men d. 16. nov. 1846 ændrede han sit borgerskab til værtshusholder. Skrædder forretningen overdrog han til en tidligere ansat. Det eneste område han var en del af det offentlige liv udover borgerrepræsentationen, var at han i 1820érne var med i det frivillige borgerlige jægerkorps, først som løjtnant og sener i 1841 blev han forfremmet til kaptajn.