Aarhus Svømmestadion
I 1968 stod Aarhus Svømmestadion færdig ved Ingerslevs Boulevard. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag.
I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.
Anlæggget blev tegnet af arkitekten Jørgen Absalonsen og dennes tegnestue samt ingeniørene Christian Ostenfeld & W. Jønson.
Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult.
Svømmestadion består af et svømmebassin på 50 meter samt et springbassin.
Kilder
- Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981