Frederiks Allé 139

Fra AarhusWiki

Tvind driver cafe og kunstgalleri i tidligere sparekasse

Organisationen Tvind drev i en kort periode en café og restaurant i Frederiks Allé i Aarhusbydelen Frederiksbjerg, nærmere bestemt i perioden fra cirka 1985 - 1987. Til formålet havde Tvind nemlig købt ejendommen Frederiks Allé 139, der tidligere husede banken Bikuben.

Restaurationen blev drevet under navnet Mette´s Cafeteria & Galleri af Mette Rud Hansen. Dér var det muligt at få en dagens ret til 28 kr. og 30 kr. for en kop kaffe.

Tvinds hensigt var, ifølge Aarhus Stiftstidende, at "skabe en ramme om kulturelle aktiviteter", konkret et kunstgalleri, der i første omgang husede den i Aarhus bosatte maler, Gerh. Bays malerier med motiver fra fredsbevægelsens virke.

Selvom foretagendet var den første Tvind drevne café, emmede Aarhus på det tidspunkt af betydelig Tvindinspireret aktivitet: U-landshjælp fra Folk til Folk, Landsforeningen Danmark mod Krig med flere. Tvind havde ligeledes kampagnebusser, der kørte ud til skoler for at oplyse om Tvindskolernes virke.

Det væsentlige karakteristika ved Tvindskolerne er at de er alkoholfri, så det skulle caféen og restauranten i Frederiks Allé også være.

I forsøget på at henvende sig til danskerne nåede caféen at eksistere i lige knap to år inden den måtte dreje nøglen om. Den daværende talsmand for Tvindskolerne, forstander Poul Jørgensen, understregede at lukningen skyldtes økonomiske årsager, hvilket var en grund til at cafeen ikke besøgsmæssigt kunne ses som en fiasko.

Efterfølgende blev ejendommen overtaget af Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening efter at de flyttede fra deres lokaler i Christiansgade.

Kilder

  • Preben Rasmussens Samling, Frederiks Alle 97 - 151, Aarhus Stiftstidende 10.5. 1985 og 16.5. 1987