Storcenter Nord

Fra AarhusWiki
Storcentrets hovedindgang efter udbygningen i 2006. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

Storcenter Nord åbnede i 1991 (1), efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus bygninger i Finlandsgade for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3). Bygningerne havde et samlet etageareal på 32.000 m2, og grunden, de lå på, var af tilsvarende størrelse (4). Sallingkoncernens ledelse begrundede købet med, at bygningerne var velegnede til formålet og havde en god beliggenhed tæt ved Ringgaden og den nye Ringvej, som ville stå færdig inden for de næste to år (5).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (6). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af Paludan-Müllers Vej og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (6).

Kilder og litteratur

⧼validator-fatal-error⧽