Jørn Hingelberg
Fra AarhusWiki
Jørn Hingelberg F. 1925. Jørn Hingelberg er uddannet hos kgl. Hofjuveler A. Michelsen, København, og fik sit svendebrev med sølvmedalje.
Blev ved Vilhelm Hingelbergs død i 1966 administrerende direktør for Hingelberg, der var omdannet til et aktieselskab i 1964. Jørn var en af guldsmedfags førende eksperter indenfor diamanter. Han har sæde i Den Danske Diamantkomité, Diamantgraderingsnævnet og Guldsmedfagets Ædelstensudvalg og Mønsterværnsnævn. Ligeledes er han næstformand i Jysk Guldsmedeforening samt sekretær i Aarhus Guldsmedeforening.