Mindebro

Fra AarhusWiki
Version fra 28. aug. 2014, 08:39 af TNK (diskussion | bidrag) TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Mindebro'''. Bro over Aarhus Å ved enden af Skolegade. Den første Mindebro blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og førte over åen til en nyanlagt bydel mod syd...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Mindebro. Bro over Aarhus Å ved enden af Skolegade.

Den første Mindebro blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og førte over åen til en nyanlagt bydel mod syd. Det var en vindebro - en klapbro - der kunne åbnes. Derved kunne skibe lægge til helt oppe ved det nuværende Vadested ved Immervad.

Omkring 1730 blev det nødvendigt med en ny bro. Amtmanden Frederik Danneskiold-Samsøe (1703-1770) ønskede, at der igen blev etableret en vindebro. Efter havnens ønske blev det en fast bro, idet man mente, at der var plads nok til skibene i det åbne stykke vand fra broen til åens udløb i bugten.

Kanalen

Omkring 1850 mistede åhavnen - stykket fra Mindebro til Immervad, kaldt Kanalen - helt sin betydning. Havnen havde bredt sig omkring åens udløb.

Træbroer

De efterfølgende træbroer over åen ved Mindet var tit i så dårlig forfatning, at det gav alvorlige rystelser, når tungtlastede hestekøretøjer passerede på vej ind og ud af byen. Først i 1896 fik Århus en bro af cement, tegnet af Thorvald Hornemann, der var havnens arkitekt. Broen var funktionel og nu forsynet med dekorationer - byvåben og fire gaslygter. Denne bro forsvandt i slutningen af 1930'erne, da Åboulevarden blev etableret.

Litteratur og kilder