Henrik Wissing Schytte (1757-1814)
Fra AarhusWiki
Født 8. februar 1757 i Aarhus - død 16. september 1814 i Aarhus.
Søn af byskriver Knud Schytte og Mette Marie Wissing, student i Aarhus 1775, klokker og degn Ved Vor Frue Kirke 1795. Gift 15. oktober 1793 med Inger Woldum (26. juni 1769-27. juni 1851).
H. W. Schytte fungerede udover som degn og klokker som boghandler, ligesom han drev handel med en række andre ting, bl.a. noder og oblater. Han var medlem af Kronprindsens Klub og stod bag oprettelsen af, og fungerede som bibliotekar for, Det Borgerlige Læseselskab i Aarhus.