Edvard Leonard Petersen

Fra AarhusWiki
Version fra 13. feb. 2014, 10:10 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Konditor '''Edvard Leonard Petersen''' Født i 1882 - død 1962 i Aarhus Leonard Petersen var født i en købmandsgård i Javngyde, Tulstrup sogn, som søn af købmand Ott...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Konditor Edvard Leonard Petersen

Født i 1882 - død 1962 i Aarhus

Leonard Petersen var født i en købmandsgård i Javngyde, Tulstrup sogn, som søn af købmand Otto Theodor Petersen og Abelone Andreasen.

Han kom som konditorsvend til Aarhus i 1908. Han blev gift i 1910 i Nørre Galten med Kristine Sofie Sørensen Hinge (1890-1980), og sammen fik de fire døtre. I 1911 flyttede familien til Kannikegade 12.

Petersen begyndte i 1912 som selvstændig konditor på adressen Sct. Clemens Torv 11, hvor han overtog konditor Niels Peder Richardts forretning. Han fik i 1916 bevilling til at føre familienavnet Leonard. I 1930 flyttede han forretningen over Sct. Clemens Bro til Sct. Clemens Torv 15 i Bropalæet opført 1906 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen.

I 1940’erne var der beskæftiget ca. 25 personer. Den yngste datter Lona blev uddannet konditor i faderens forretning i 1941.

Edvard Leonard døde i januar 1962.