Vitus Berings Stræde
Navngivet i 1938 efter den danske søfarer og polarforsker Vitus Jonassen Bering (1681-1741). Kom som underløjtnant ind i den russiske marine i 1703, og som kaptajn foretog han i 1725 en ekspedition til Kamtjatka-halvøen. Fandt i 1728 med skibet "Gavriil" det efter ham opkaldte Bering-stræde mellem Asien og Amerika.
Kortlagde under nye ekspeditioner 1734-39 den sibiriske Stillehavskyst frem til Japan. I 1741 opdagede han Alaska og Aleuterne. På tilbageturen anløb han med sit skib en ukendt og ubeboet ø, der nu er opkaldt efter ham. Her døde han af skørbug.
Navnegruppe af polarforskere i Riisvangen.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon