Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)

Fra AarhusWiki
Tandlæge Hans Frederik Meyer Visby

Tandlæge Hans Frederik Meyer Visby, f. 9. juli 1839 i Tikøb, søn af pastor Visby.

Var 1861-69 i Vestindien, Centralamerika og USA. Bosatte sig d. 23. november 1869 i Aarhus som maler. Tandlægeeksamen 15. maj 1881. 1882-84 igen i Vestindien, etablerede sig derefter som tandlæge i Aarhus. Voldgiftsmand for Jysk Tandlægeforening.

Kendt som akvarelmaler, udstillede under Landsudstillingen 1909 sin samling af akvareller med partier fra det gamle Aarhus, hvilken byrådet derefter købte.

Far til den kendte Aarhus-forfatterinde Thora Visby Petersen, g. m. cigarhandler Chr. E. Petersen, Aarhus.


Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
  • Birgitte Kjær: Frederik Visbys Århus : billeder fra en stiftsby i 1850erne (2005), Serie: Den Gamle Bys skriftrække ; bind 9