Aarhus Byråd
Selve ordet råd, som betegnelse for forsamling af styrelsens råd, kendes tilbage fra det 13. århundrede. Medlemmerne til byens råd blev udvalgt blandt byens købmænd. Rådets leder, byfogden, blev udvalgt af kongen. I 1550 blev der oprettet et råd ”De 24 mænd” som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme hvem der kunne få borgerskab i byen.
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus, at vælge hvem der skulle sidde i borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var ofte kun den velhavende del af befolkningen der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde at flere borgere fik mulighed for at stemme. I 1857 fik byen nyt rådhus, hvor også borgerrepræsentationen holdt til. Før holdt borgerrepræsentationen til i et ældre [Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus] på Store Torv.
I 1869 blev det besluttet at borgerrepræsentanterne fremover skulle hedde byråd. Der var 19 medlemmer, hvoraf 10 blev valgt af de borgere der havde stemmeret til Folketinget og 9 blev valgt af de borgere i kommunen der betalte mest i skat. Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3 år, da det var skiftevis de 10 og de 9 der blev skiftet ud.
I 1908 blev det ændret så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid, og sad der 4 år. I 1909 kom der en ny kommunal valglov, som gjorde at kvinder og flere mænd end tidligere fik valgret. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21. Fra 1941 byrådet ind i et nybyggede rådhus til Rådhuspladsen, hvor byrådet stadig holder til. I 1970 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 21 til 31 i forbindelse med kommunesammenlægning. Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd i dag.
Kilde
- Byens råd – dengang
- Gejl, Ib - ”Århus – byens historie” bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
