Nicoline Marie Koch (1870-1932)
Nikoline Marie Koch, 7. 8. 1870 – 16. 12. 1932. Skolebestyrerinde på N. Kochs Skole, som er opkaldt efter hende.
Nikoline Koch var født i Haderslev. Hun blev uddannet lærerinde på N. Zahles privatlærinde-kursus og arbejde som lærinde på flere danske herregårde. Fra 1899-1914 var hun ansat på Sorø Pigeskole. Herefter rejste hun til Paris, hvor hun uddannede sig i fransk. Da hun kom hjem fik hun i 1916 mulighed for at overtage frk. Lindhards højere Pigeskole i Aarhus. Skolen lå i Christiansgade og var startet i 1866. Nikoline Koch arbejde på at få skolen til at blive en eksamensskole, og samme år som hendes overtagelse oprettede hun en 1. mellemskole klasse. Dette udviklede sig til, at det på skolen i 1921 blev muligt at tage realeksamen. I 1920’erne begyndte Nikoline Koch, der havde en stor kærlighed til fædrelandet, at arrangere skolerejser til Sønderjylland. Nikoline Koch arbejde som skolebestyrinde indtil sin død i 1932.
Nikoline Koch dedikerede sit liv til arbejde som skolebestyrinde. Hun var en rank og statelig dame, som kunne fortælle levende for sine elever. Hun blev set som fremsynet og dynamisk i sin samtid.
I 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en vej efter Nikoline Koch. Denne vej ligger i Aarhus Ø og hedder Nikoline Kochs Plads.
Kilder
- Dansk Kvindebiografisk leksikon. [1]